Kæmpe drama: Sender tidligere mester ud

Caroline Wozniacki vandt over Lauren Davis og gik dermed videre til kvartfinalen i WTA-turneringen i Auckland

Turneringen i Auckland er Carolines sidste, inden hun tager afsked ved Australian Open. Redigering: Kristian Hansen

I den næstsidste turnering i karrieren viser Caroline Wozniacki fortsat flot tennisspil og mental styrke.

Torsdag morgen dansk tid vandt Wozniacki 6-1, 4-6, 6-4 over amerikaneren Lauren Davis i WTA-turneringen ASB Classic i Auckland.

Dermed er Wozniacki videre til kvartfinalen, hvor hun skal møde tyskeren Julia Görges.

Wozniacki, som nåede finalen i turneringen i 2015 og 2018, kom bedst fra start og brød amerikaneren til en hurtig 2-0-føring.

Wozniacki er videre. Foto: MICHAEL BRADLEY
Wozniacki er videre. Foto: MICHAEL BRADLEY
 

Amerikaneren brød dog straks tilbage og reducerede til 1-2, men derefter dominerede Wozniacki det indledende sæt.

Wozniacki kom foran 5-1 efter to danske servegennembrud mere. Men herefter reddede den evigt kæmpende Davis i et langt parti hele fire sætbolde, inden Wozniacki afgjorde sættet.

Det blev et varsel om amerikanerens kvaliteter.

For i andet sæt kom femteseedede Wozniacki, der er nummer 39 i verden, i store problemer.

Davis, der er nummer 63 i verden, ydede flot modstand og kæmpede sig tilbage og vandt andet sæt.

Wozniacki og Davis kæmpede til det blev mørkt. Fotos: MICHAEL BRADLEY/Ritzau Scanpix

 

Wozniacki, som pudsede næse mellem partierne, ville gerne have en afbrydelse på grund af regn i slutningen af andet sæt.

Den tidligere verdensetter fortalte dommeren, at hun var nervøs for at falde og blive skadet i sin næstsidste turnering.

Men dommeren mente, at det var så få dråber regn, der faldt, og han beordrede, at spillet skulle fortsætte.

Derefter brød Davis til 5-3-føring, og Wozniacki reddede to sætbolde og brød tilbage til 4-5.

Men endnu en gang brød Davis og snuppede overraskende sættet med 6-4.

I tredje sæt kom Davis foran 3-1, og Wozniacki virkede modløs og lettere frustreret.

En peptalk fra far og træner Piotr Wozniacki hjalp tilsyneladende, fordi Wozniacki kom flot tilbage med tre partier i træk til 4-3-føring.

Davis brød insisterende tilbage til 4-4, inden Wozniacki skruede sit tennisspil flot sammen til slut.

Wozniacki viste mental styrke og vandt de sidste to partier og tog sejren efter en underholdende og hård kamp.

Sidste år annoncerede Wozniacki, at grand slam-turneringen Australian Open senere i januar ville blive hendes sidste turnering.

Og dermed bliver WTA-turneringen i Auckland den næstsidste for den 29-årige topspiller.

Se også: Vild forvandling: Taber 53 kilo på 18 måneder

Nok har Simon Kjær sportslige problemer, men på den kommercielle side går det mere end godt. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Caroline overhalet: Så meget tjener de danske sportsstjerner

Caroline Wozniacki skal spille showtennis sammen med alle de store stjerner. Foto: Ng Han Guan/AP Tennis - 8. jan. 2020 - kl. 20:51 Caroline med i stjernetræf for brandofre

Se også: Stor Løchte-succes: - Meget overraskende

47 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere