Kæmpe foræring - uddeler milliongave

Selv om der ikke bliver spillet Wimbledon, uddeler All England Lawn Tennis Club stadig præmiepenge

Eugenie Bouchard og de øvrige Wimbledon-spillere får præmiepenge, selvom turneringen er aflyst. Foto: Ritzau Scanpix
Eugenie Bouchard og de øvrige Wimbledon-spillere får præmiepenge, selvom turneringen er aflyst. Foto: Ritzau Scanpix

Der er nu præmiepenge på vej, til de spillere der skulle have deltaget i dette års udgave af Wimbledon, som blev aflyst på grund af coronapandemien.

Arrangørerne bag den prestigefyldte tennisturnering, All England Lawn Tennis Club, oplyser fredag, at man efter at have fået styr på, hvor mange forsikringspenge der ville blive udbetalt på grund af turneringens aflysning, kan uddele præmiepenge til i alt 620 spillere ud fra deres placering på verdensranglisten. I alt uddeles 10 mio. pund - godt 82 mio. kroner - i præmiepenge

Dem, der skulle have deltaget i kvalifikationsturneringen, får lidt over 100.000 danske kroner, mens dem, der allerede var klar til hovedturneringen i single, får lidt over 200.000.

Så skørt er transfermarkedet: Denne unge mand er en halv milliard kroner værd. Og nej, han er ikke en efterlyst narkokriminel - han er såmænd en dygtig fodboldspiller (Foto: AP) Sport og Spil Det vanvittige transfercirkus

Det drejer sig om henholdsvis 224 og 256 spillere.

120 doublespillere får hver cirka 52.000 kroner, mens spillere, der skulle have deltaget i de forskellige kørestolskategorier, får mellem 42.000 og 50.000.

Spillere, der ville have stillet op i flere kategorier, får kun præmiepenge for én.

Dette års Wimbledon skulle have været afviklet fra 29. juni til 12. juli. (Arkivfoto) Foto: Andrew Couldridge/Reuters
Dette års Wimbledon skulle have været afviklet fra 29. juni til 12. juli. (Arkivfoto) Foto: Andrew Couldridge/Reuters
 

- Lige efter aflysningen af Wimbledon begyndte vi at fokusere på, hvordan vi kunne hjælpe dem, der får Wimbledon til at ske, siger chef i All England Lawn Tennis Club Richard Lewis på turneringens hjemmeside.

- Vi ved, at disse måneder med uvished har været meget bekymrende for disse personer inklusive spillerne, hvoraf mange har stået over for økonomiske udfordringer i denne periode og ville have set frem til muligheden for at tjene præmiepenge ved Wimbledon.

Dette års Wimbledon skulle have været afviklet fra 29. juni til 12. juli. Der ville altså have været finaler i denne weekend. Det er første gang siden 1945, at turneringen er blevet aflyst.

Novak Djokovic med hustruen Jelena på tribunen under Adria Tour. De blev begge smittet med coronavirus. Foto: Marko Djurica/Reuters/Ritzau Scanpix Tennis - 9. jul. 2020 - kl. 08:27 Djokovic slår igen: Det er en heksejagt

Se også: Serenas nye mini-partner

17 kommentarer
Vis kommentarer