Annonce:
Annonce:

Kæmpe Rune-hype: River og flår i Holger

Holger Rune er på et år gået fra at være et ungt talent til en eftertragtet stjerne

Interessen var ikke til at tage fejl af, da Holger Rune havde et træningspas mod østrigske Dominic Thiem på træningsbane 22 på Melbourne Park

Annonce:
Følg Tennis

Interessen var ikke til at tage fejl af, da Holger Rune havde et træningspas mod østrigske Dominic Thiem på træningsbane 22 på Melbourne Park.

Et regulært hav af mennesker stod som sild i en tønde rundt om træningsbanen. Her jagtede de chancen for at få et billede, en autograf eller bare et glimt af de to stjerner - og i særdeleshed Holger Rune, som er blevet lidt af en publikumsfavorit.

Artiklen fortsætter under billedet ...

 

Sikkerhedsvagterne måtte holde de frådende tennisfans på afstand, da Holger forlod banen. Men danskeren klarede situationen med ophøjet ro og fandt overskud til en selfie og et par autografer.

- Han er meget chill omkring det der. Det har han altid været. Der er han ret dansk og grounded. Han er jo ikke en eller anden high fly-amerikaner, siger Holger Runes mor og manager, Aneke Rune, da Ekstra Bladet taler med hende i forbindelse med træningen.

Annonce:

Alle vil have et stykke
Men interessen kan i den grad mærkes hos Aneke, der står for al logistisk planlægning og kontakt med pressen omkring Holger.

- Jeg har +45 mails liggende fra folk, der gerne vil lave dokumentarfilm og serier. Danske og internationale medier. Podcasts.

Holger Rune (10) - Filip Krajinovic (56)

Tidspunkt: Tidligst klokken 02.30 dansk tid

Sted: Kia Arena, Melbourne Park

Kapacitet: 5000 tilskuere

Turnering: Australian Open

- Den danske presse prioriterer vi. Den større internationale presse prioriterer vi. Meget af det bliver taget gennem turneringerne også - heldigvis. Der er jo ikke tid til, hvis vi skal give fem minutter her og der og alle vegne. Det distraherer. Fokus er, at han skal spille sin tennis.

- Men selvfølgelig er der en nysgerrighed. Holger elsker jo selv at se videoer på YouTube, fra da han var yngre. Om andre spillere og hvad de laver off court og on court. Så man skal jo heller ikke lukke ned for det, slår Aneke Rune fast.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Aneke Rune har travlt som mor og manager for sønnike. Foto: Tariq Mikkel Khan
Aneke Rune har travlt som mor og manager for sønnike. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Med så mange rejsedage, som Holger Rune har, er det ikke ofte, at han befinder sig i Danmark. Men her mærker han også effekten af at være blandt de ti bedste tennisspillere i verden.

Annonce:

- Men selvom der er hype, så er det stadigvæk dansk hype. Han kan jo sagtens tage til Danmark og komme ud at spise på en restaurant. Og ja, der er folk, der spørger om autografer og billeder. Men det er jo stadigvæk afslappet, fortæller Aneke.

Får alle de gode baner
På et år er Holger Rune gået fra nummer 103 til nummer 10 på verdensranglisten. Det betyder også bedre forhold, når der er grand slams.

- Vi får alle de gode baner at træne på. Han står jo på Rod Laver Arena, på Margaret Court, på Kia Arena.

- Han er jo en dreng. Han er 19 år. Og det er jo alt det, han har siddet og set i tv. Og nu står han der selv.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Holger Rune sparrer med sin træner, Lars Christensen. Foto: Carl Emil Nielsen
Holger Rune sparrer med sin træner, Lars Christensen. Foto: Carl Emil Nielsen
 

- Jeg kan huske sidste år, hvor han gik rundt og kiggede på de store baner og ønskede, at det var ham, der stod og trænede derinde. Men det gør man ikke som nummer 103. Det gør man bare ikke, medmindre top ti-spillerne efterspørger dig.

- Nu er det jo lige pludselig den anden vej rundt, så det er jo selvfølgelig rigtig fedt, siger Aneke Rune.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Danmarks dyreste husDanmarks dyreste husDanmarks dyreste husDanmarks dyreste husDanmarks dyreste hus
Annonce:

Mest læste lige nu

Danmarks dyreste husDanmarks dyreste husDanmarks dyreste husDanmarks dyreste husDanmarks dyreste hus
Ja, det leder til fascisme
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: