Annonce:
Annonce:

Kæmpe sensation i nat: Stjerne er ude

Verdensranglistens nummer tre, Stefanos Tsitsipas, er ude af Indian Wells efter nederlag til Jordan Thompson

Stefanos Tsitsipas blev slået ud i anden runde af Indian Wells af den useedede australier Jordan Thompson. Foto: Harry How/Ritzau Scanpix
Stefanos Tsitsipas blev slået ud i anden runde af Indian Wells af den useedede australier Jordan Thompson. Foto: Harry How/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Tennis

Australske Jordan Thompson kan fredag meget vel have skrevet en af karrierens største præstationer på cv'et, efter at han i anden runde slog Stefanos Tsitsipas ud af Indian Wells i Californien i USA.

Thompson tog den imponerende sejr efter at have vundet både første og tredje sæt på tie break. Kampen endte med cifrene 7-6, 4-6, 7-6.

Stefanos Tsitsipas indtager for tiden tredjepladsen på tennisherrernes verdensrangliste og var andenseedet til turneringen i Californien. Jordan Thompson ligger 84 pladser længere nede på 87.-pladsen og er useedet ved Indian Wells.

Turneringen er blandt de vigtigste på ATP-touren og rangerer lige under de fire grand slam-turneringer.

- Det er helt uvirkeligt her til en Masters 1000-turnering (...) at tage sådan en sejr er helt utroligt, siger Jordan Thompson ifølge nyhedsbureauet AFP efter kampen.

Det er bare hans anden sejr over en top 10-spiller, efter at han i 2017 gjorde comeback mod skotten Andy Murray ved Queens Club-mesterskaberne i London. I næste runde møder australieren enten amerikanske Maxime Cressy eller chilensk-canadiske Alejandro Tabilo.

Norske Casper Ruud gik også videre fra anden runde af Indian Wells fredag. Her besejrede han på fornem vis argentinske Diego Schwartzman med cifrene 6-2, 6-3.

Britiske Cameron Norrie, som vandt Indian Wells i 2021, slog Tung-lin Wu fra Taiwan 6-2, 6-4.

På kvindesiden viste belarusiske Aryna Sabalenka sig som for stor en mundfuld for russiske Evgeniya Rodina. Russeren blev slået med cifrene 6-2, 6-0.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Præster, pædofili og børneporno
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: