KÆMPE skandale: Politiet anholder 28 professionelle tennisspillere

Spansk politi har anholdt 83 personer, heraf 28 tennisspillere, i en kæmpe skandale om matchfixing i tennis

Ekstra Bladets Troels Christensen vurderer sagens omfang.

Et samarbejde mellem Europol, spansk politi og Spaniens højesteret har ført til 83 anholdelser af personer, som menes at være indblandet i et netværk, som har fixet mindst 97 tenniskampe og tjent millioner på det.

Det meddeler Europol i en pressemeddelelse torsdag.

28 af de anholdte er professionelle tennisspillere, og den ene spiller var med ved det seneste US Open, fremgår det.

De ulovlige væddemål på fixede kampe er foregået ved Challenger- og Future-turneringer, som er henholdsvis næsthøjeste og tredjehøjeste niveau i tennissporten.

Undersøgelserne forud for den koordinerede aktion har været i gang siden 2017, hvor Tennis Integrity Unit (TIU) fik mistanke om matchfixing.

Svindlen er foregået ved, at det kriminelle spillenetværk har bestukket spillere til at sørge for bestemte resultater og efterfølgende anvendt flere tusind identiteter til at placere væddemål på kampene.

Det er en gruppe kriminelle armeniere, som har været drivkraften i netværket, hvor andre landsmænd har overværet de fixede kampe for at sikre, at aftalen blev overholdt.

Når det var konstateret undervejs, blev der givet en melding til andre i gruppen om, at pengene kunne placeres.

Aktionen indeholdt blandt andet 11 ransagninger af huse i Spanien, hvor der foruden anholdelser blev beslaglagt 167.000 euro i kontanter, en shotgun, 50 elektroniske enheder, kreditkort, fem luksusbiler og forskellige former for dokumentationer.

Derudover er 42 bankkonti blevet indefrosset, skriver Europol.

Se også: OL-guldvinder beskylder ekstræner for sexovergreb

Se også: Brøndby giver 'Mini Valderrama' chancen: Sådan scorede han aftalen

Se også: Eks-kæreste går amok i kæmpe angreb på Ronaldo: Psykopat!

Se også: Kampleder må gribe ind: Dopingdømt stjerne i voldsomt angreb på svensker

Foto: AP Badminton - 12. dec. 2018 - kl. 11:15 Verdensstjerne kæmper med frygtet sygdom: Kunne ikke tale eller spise

Se også: Fire spillere kendt skyldige: Ny skandale i europæisk fodbold

67 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen