Kæmpe stjerne-hyldest i Wozniacki-fest

Caroline Wozniacki blev mødt af et hyldest-inferno både før, under og efter sin triumf i showkampen mod Venus Williams

Der var stjerneparade, da Wozniacki blev hyldet i Parken. Foto: Jan Sommer
Der var stjerneparade, da Wozniacki blev hyldet i Parken. Foto: Jan Sommer

Se flere billeder i galleriet i bunden af artiklen.

PARKEN (Ekstra Bladet): Der var blomster fra Nicklas Bendtner. Der var knus fra Bent Fabricius-Bjerre.

To af Danmarks helt store profiler inden for hvert deres felt, men mandag aften indtog de dog kun biroller. Caroline Wozniacki var den absolutte hovedperson i Parken.

Hun kom, hun så og hun sejrede. 6-4 og 6-3 over Venus Williams.  Men allerede inden det gik løs, havde Wozniacki vundet stort uden for banen. Hendes danske visit blev én lang hyldest. Et langt triumftog.

Som hendes karriere har været det siden det internationale gennembrud i 2008.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nicklas Bendtner gav Wozniacki blomster inden kampen. Foto: Jan Sommer
Nicklas Bendtner gav Wozniacki blomster inden kampen. Foto: Jan Sommer
 

Hun blev den første dansker til at erobre førstepladsen på verdensranglisten, og i januar blev hun også landets første til at vinde en Grand Slam-titel.

Hun servede selv show-kampen i gang mod Venus Williams. Til stor jubel for de fremmødte. Klokken var lidt over 21. Overalt i arenanen var der eufori og jubel. Wozniacki var overvældet over den velkomst, hun havde fået.

- Det betyder rigtig meget. Jeg er lidt nervøs, når jeg står her. Det er en fantastisk følelse, og jeg prøver at tage det hele ind. Tusind tak til publikum. Det betyder rigtig meget for mig og for vores (hendes og Venus', red.) familier, sagde Wozniacki, da hun blev præsenteret på banen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer
 

Ni timer tidligere havde hun holdt endnu en takketale. På Københavns Rådhus, hvor der ikke blev servet, men derimod serveret. De berømte pandekager, som traditionen tro står på menuen, når danskere har leveret ekstraordinære sportspræstationer.

Det var triumfen i Australian Open. Det kunne overborgmester Frank Jensen lægge ord til. Ligesom formand for dansk tennisforbund, Henrik Thorsøe Pedersen, gjorde det. Han benyttede desuden seancen på rådhuset til at overrække Wozniacki prisen for årets tennisspiller. Det var niende gang, hun fik den titel ...

- Tak for at give os tenniselskere så mange fantastiske oplevelser. Tak for at du altid er en god ambassadør for dansk tennis rundt om i verden. Og tak for at du er med til at inspirere piger og drenge til at begynde at spille tennis, sagde Thorsøe Pedersen.

En i den gruppe er det fremstormende 15-årige danske talent Clara Tauson. Hun havde fornøjelsen at spille opvarmningskamp, før Wozniacki overtog scenen i Parken.

- Hun har selvfølgelig betydet rigtig meget for mig, og jeg har stadig plakater med Caroline hængende på mit værelse, sagde Tauson i presselokalet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Der blev også spillet tennis i Parken. Wozniacki vandt over Venus Williams i to sæt. Foto: Jan Sommer
Der blev også spillet tennis i Parken. Wozniacki vandt over Venus Williams i to sæt. Foto: Jan Sommer
 

Alt imens Wozniacki - aftenens hovedperson - underholdt flere end 12.000 tilskuere nede på banen. De fik, hvad de var blevet lovet. Et show med en dansk verdensstjerne, der har fået endnu mere blod på tanden efter Grand Slam-titlen, men også kalder triumfen for en letttelse.

For der har været mange tvivlere undervejs i takt med, at den helt store sejr lod vente på sig. Men det er med til at fuldende fortællingen om Wozniacki. Som den tidligere verdensmester og OL-svømmer Jeanette Ottesen udlagde teksten på den røde løber før showkampen:

- Jeg må indrømme, jeg næsten kneb en tåre, da hun vandt Australian Open. Hun har om nogen knoklet for det. Hun har været helt oppe på toppen, og siden nede i kulkælderen for så at komme tilbage på toppen igen. Det viser noget om en sportsstjerne. Og det er det, der gør hende til en stjerne, sagde Ottesen.

Jeanette Ottesen dukkede op til hyldesten af Caroline Wozniacki. Foto: Jan Sommer
Jeanette Ottesen dukkede op til hyldesten af Caroline Wozniacki. Foto: Jan Sommer
 

Formel 1 Kevin i ny modvind: - Han er hård, men ikke tåbelig!

Alexander Zorniger har givet sine spillere to fridage i denne uge. Foto: Claus Bonnerup. Brøndby Zorniger med 'stor' belønning til Brøndby-spillerne

Karen Barritza kæmper for at slå igennem på verdensranglisten. Men konkurrencen er hård, og vilkårene vanskelige, når man er nummer 562 på verdensranglisten. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Hun slås i skyggen af Wozniacki: Ville være rart med lidt hjælp

1 af 6 Foto: Jan Sommer
2 af 6 Foto: Jan Sommer
3 af 6 Foto: Jan Sommer
4 af 6 Foto: Jan Sommer
5 af 6 Foto: Jan Sommer
6 af 6 Der var stjerneparade, da Wozniacki blev hyldet i Parken. Foto: Jan Sommer
86 kommentarer
Vis kommentarer