Annonce:
Annonce:

Kæmpe stjerne tilbage efter fire måneders fravær

Naomi Osaka var tilbage med ketsjeren i hånden, da hun vandt en opvarmningskamp til Australian Open. Det var hendes første kamp i fire måneder

Den japanske tennisstjerne Naomi Osaka var tilbage med en sejr efter flere måneders fravær. Foto: William West / Ritzau Scanpix.
Den japanske tennisstjerne Naomi Osaka var tilbage med en sejr efter flere måneders fravær. Foto: William West / Ritzau Scanpix.
Annonce:
Følg Tennis

En yderst kompetent tennisspiller gjorde tirsdag comeback på den scene, hvor hun i lang tid har excelleret.

Med 57 fejl var det hele langt fra perfekt, og vejen tilbage i topform er stadig lang. Men Naomi Osaka var tilbage. Med en sejr.

Den 24-årige japaner slog Alize Cornet fra Frankrig i tre sæt i Melbourne Summer Set 2, der er en WTA-turnering og et opvarmningsarrangement til Grand Slam-turneringen Australian Open.

Osaka har spillet stribevis af tenniskampe mod de største stjerner på kloden, men alligevel var det her opgør helt specielt. Den tidligere verdensetter har nemlig holdt pause fra sporten siden september på grund af mentale udfordringer.

Men nu er smilet igen til at få øje på hos den firedobbelte Grand Slam-vinder.

- Jeg har egentlig kun et mål det her år. Jeg vil være glad og have det sjovt, hver gang jeg går på banen, fortalte hun efter sejren ifølge BBC Sport.

Annonce:

Artiklen fortsætter under billedet..

Osaka smilede stort efter sejren. Foto: William West / Ritzau Scanpix.
Osaka smilede stort efter sejren. Foto: William West / Ritzau Scanpix.
 

Som et led i at beskytte sin mentale sundhed fortalte Osaka sidste år, at hun droppede at stille op til pressekonferencer. Det annoncerede hun kort før, hun trak sig fra French Open.

Wimbledon meldte hun også afbud til, fordi hun på det tidspunkt kæmpede med angst og depression. Under OL i Tokyo, hvor hun tændte den olympiske flamme ved åbningsceremonien, måtte hun se sig slået i tredje runde.

- Jeg er typen, der går lidt for meget op i resultater og placeringer på ranglisten. Men jeg skal finde en måde, hvor jeg kan nyde spillet igen, og det er også derfor, at jeg spillede kampen (mod Alize Cornet, red.), lyder det.

Australian Open skydes i gang den 17. januar, og japaneren har vundet turneringen to gange i karrieren.

Hun indtager en 13. plads på verdensranglisten.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvor mange andre farlige forbrydere går rundt på fri fod ved ’en fejl’?
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: