Kæmpe triumf: Vinder helt nyt format

Rafael Nadal sørgede med sejren over Denis Shapovalov for, at Spanien slog Canada i den første version af den nye Davis Cup

Rafael Nadal blev den store helt for Spanien, der vandt den første udgave af den nye type Davis Cup. Foto: SUSANA VERA/Ritzau Scanpix
Rafael Nadal blev den store helt for Spanien, der vandt den første udgave af den nye type Davis Cup. Foto: SUSANA VERA/Ritzau Scanpix

For sjette gang i historien og for første gang siden 2011 kunne Spanien søndag løfte det prestigefyldte Davis Cup-trofæ i tennis.

Det blev en kendsgerning efter en finalesejr over Canada, der aldrig har vundet turneringen. Spanien vandt de to første singler, og dermed blev doublekampen overflødig.

Davis Cup blev spillet efter et helt nyt format, hvor verdens 18 bedste nationer tørnede sammen hen over en uge i Madrid, og Spanien formåede altså at udnytte hjemmebanefordelen til fulde.

Det skete med verdensetteren, Rafael Nadal, i spidsen. Han sikrede den afgørende 2-0-føring søndag ved at slå Denis Shapovalov med 6-3, 7-6.

Den 20-årige Shapovalov var nede med breakbold ved stillingen 0-1 og 1-2, og ved stillingen 2-3 gik den ikke længere. Nadal brød til 4-2 og servede siden sættet hjem efter 36 minutter.

Andre Agassi spillede uden underbukser fra 1999 og resten af sin karriere (Foto: AP) Tennis Agassis hemmelighed: Tennis uden underbukser

Artiklen fortsætter under billederne

Sangeren Shakira sendte hjerter til Nadal med fodboldspilleren og manden Gerard Pique som sidemakker. Foto: GABRIEL BOUYS/Ritzau Scanpix

 

Nadal og Spanien vandt til sidst. Foto: SERGIO PEREZ/Ritzau Scanpix
Nadal og Spanien vandt til sidst. Foto: SERGIO PEREZ/Ritzau Scanpix

Stanislas Wawrinka er ikke helt tilfreds med tilskuerne i Monte Carlo, hvor Rafael Nadal stortrives (Foto: AP) Tennis Irriteret på tilskuerne: De drikker for meget

Caroline Wozniacki får opbakning fra selveste Boris Becker, der da også jævnligt spiller poker med hendes far. Foto: AP Tennis Verdensstjerne fan af Wozniacki: - Spiller poker med hendes far

Rafa Nadal på plads til Atlético Madrid-Arsenal torsdag aften - og senere tog han til manges undren også et Atlético Madrid-halstørklæde på. Foto: All Over Europa League Stjernens mystiske opførsel: - Du er den ultimative slange!

I andet sæt hold begge serv hele vejen, og så måtte man som så ofte før i weekendens kampe ty til tiebreak.

Her spillede Nadal sig til to matchbolde ved stillingen 6-4, men Shapovalov afværgede begge og fik selv sætbold ved 7-6. Men Nadal snuppede de næste tre point og lukkede dermed kampen.

I finalens første single havde verdens nummer ni, Roberto Bautista Agut, besejret den 19-årige Felix Auger-Aliassime, der ligger nummer 21 i verden, med cifrene 7-6, 6-3.

Begge var usvigeligt sikre i egne servepartier i første sæt, og Aliassime var ene om at få en enkel breakbold på vej mod den forudsigelige tiebreak. Her var Agut dog bedst. Bagud 2-3 snuppede han fem point i træk og tiebreaken 7-3.

Det gav spanieren momentum til at bringe sig på 3-0 i kraft af et enkelt servegennembrud. Auger-Aliassime brød dog tilbage til 2-3, men blot for at tabe sit næste serveparti til 2-4.

Agut servede siden sættet hjem med et rent parti, før han overlod scenen til Nadal, der gjorde arbejdet færdigt.

På Real Madrids medlemsaften blev præsident Florentino Perez spurgt til, hvordan klubben kan tillade, at anfører Sergio Ramos ligner en svensk turist...Foto: FELIX ORDONEZ AUSIN/Ritzau Scanpix Spansk fodbold Raser over Real-stjerne: - Ligner svensk turist

Alexander Volkov bankede Edberg, Sampras, Ivanisevic og var manden, der satte Kenneth Carlsen i gang. Nu er han død 52 år gammel. Foto: ELISE AMENDOLA/Ritzau Scanpix Tennis Bankede de helt store: Nu er tennis-stjerne død

Djokovic er både pinlig og har en syg besættelse, lyder det. Foto: Ritzau/Scanpix/ENRIC MARTI Tennis Sviner verdens bedste: - Meget pinligt

1 kommentar
Vis kommentarer