Kæmpe US Open-chok: Ukendt sætter Federer på plads

John Millman leverede en kæmpeoverraskelse, da han slog Roger Federer og spillede sig i kvartfinalen

Roger Federer. Ude af US Open. Foto: Jason DeCrow/AP
Roger Federer. Ude af US Open. Foto: Jason DeCrow/AP

Den 20-dobbelte grand slam-vinder Roger Federer er meget overraskende ude af US Open allerede efter ottendedelsfinalen efter et nederlag til den useedede australier John Millman.

Millman vandt i fire sæt med cifrene 3-6, 7-5, 7-6 og 7-6 og møder nu Novak Djokovic i kvartfinalen.

Australieren er blot nummer 55 i verden og er aldrig tidligere nået længere end til tredje runde i en grand slam-turnering, men han spillede sin chance mod en storfavoritten, der var langt fra sædvanlig styrke.

John Millmann er klar til kvartfinalen mod Novak Djokovic. Foto: Jason DeCrow/AP
John Millmann er klar til kvartfinalen mod Novak Djokovic. Foto: Jason DeCrow/AP
 

Federer vandt ellers første sæt, men missede sætbolde i både andet og tredje og leverede usædvanligt mange uprovokerede fejl.

Foran 4-2 i fjerde sæt tabte Federer sin egen serv og rakte på ny Millman en lillefinger, som australieren hellere end gerne tog imod.

Spillerne fulgtes ad til 6-6, hvorefter fjerde sæt gik i tiebreak, hvor John Millman hurtigt kom foran 6-1 og dermed tilspillede sig fem matchbolde. Federer afværgede de første to, inden Millner fuldbyrdede overraskelsen.

I de øvrige kvartfinaler spiller Rafael Nadal mod Dominic Thiem, Juan Martin del Petro møder John Isner, mens Marin Cilic står overfor Kei Nishikori.

Se også: Kvindekroppen i fokus: Vi kan bare ikke vinde

Tennis - 1. sep. 2018 - kl. 13:49 Tennisdommer i skandalescene: Forsøger at hjælpe stjernen

Tennis - 30. aug. 2018 - kl. 07:55 Stjerne smed trøjen og blev straffet: Nu revser hun mandlig top-boss

Dette billede vakte begejstring blandt danske tennisfans. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix Sport og Spil Tennis-baben Malou: Her er historien om bryst-billedet

Sport og Spil Superstjernes totale mareridt: Slås for børnene og risikerer fængsel

Præmiepigen Martina Hingis charmerede først den ganske tennisverden, men så begyndte meget at gå galt. Foto: All Over Press Sport og Spil Kokain, utroskab og en alt for skarp tunge: Tennisdarling satte det hele over styr

6 kommentarer
Vis kommentarer