Annonce:
Annonce:

Kæmper mod Wimbledon: Wozniacki er en heltinde

Kønsforsker Karen Sjørup roser Caroline Wozniacki for at sætte fokus på kvindesport - nu skal hun bare have andre med

Annonce:
Følg Tennis

- 80 procent af kvinderne i top 100 er fede svin, der ikke fortjener lige betaling, sådan fortalte den hollandske tennisstjerne Richar Krajicek tilbage i 1992.

Det medførte stort kritik, og dagen efter rettede han det.

- Det mente jeg selvfølgelig ikke. Det er kun 75 procent!

Nu blusser debatten om kvindetennis over for herretennis igen. Denne gang er det vores egen Caroline Wozniacki, der brokker sig over, at kvinderne ikke får lov at spille på de store baner.

- Jeg ville elske at have spillet på en stor bane. Det er det, man træner hårdt for. Men kvinderne har ikke de store muligheder for at spille på de store baner her. Der bliver oftest kun placeret én kvindekamp på Centre Court og én på bane 1 hver dag, fortalte Wozniacki efter sit nederlag i fjerde runde.

Annonce:

Ekstra Bladets optælling har vist, at Wozniacki har ret. På de to største baner er der spillet 47 kampe i den første uge, og det er fordelt med 30 gange herresingle og blot 17 gange damesingle, og samtlige dage har haft flest herresingler på de to store baner.

Kønsforsker Karen Sjørup fra RUC er overrasket over, at Wimbledon nedprioriterer kvinderne.

- Det handler jo også om, hvad der kan sælges til tv, men lige præcis med tennis, der er det underligt, at de ikke udnytter babe-faktoren, siger kønsforsker Karen Sjørup til Ekstra Bladet.

- Jeg kender for eksempel stort set ikke nogen tennis-mænd, mens jeg kan nævne adskillige kvinder, og Wozniacki er vel en af de mest berømte individuelle sportsfolk i verden, siger Sjørup.

Caroline Wozniackis kritik af Wimbledon har skabt overskrifter i engelske aviser (Foto: AP)
Caroline Wozniackis kritik af Wimbledon har skabt overskrifter i engelske aviser (Foto: AP)

Efter exit: Wozniacki skaber overskrifter i England

Kønsforskeren peger på, at det virker som dårlig prioritering fra arrangørernes side at nedprioritere kvinderne.

- Men England er et patriakalsk samfund, og Wimbledon er jo meget konservativt, og der kunne jeg godt forestille mig, at det er mænd, der tager beslutningerne, siger Sjørup.

Annonce:

- De tænker, at sport er for mænd, for sådan har det altid været, og de har ikke opdaget, at verden har ændret sig, siger Sjørup.

- Jeg synes, Wozniacki er en heltinde i forhold til at åbne folks øjne for, at kvinder er mindst lige så attraktive som idrætsfolk, siger Sjørup.

De kvindelige tennisspillere kan godt lide at vise kjolerne frem, men det skal de fortsætte med (Foto: AP)
De kvindelige tennisspillere kan godt lide at vise kjolerne frem, men det skal de fortsætte med (Foto: AP)
 

- Mange sportskvinder bruger jo deres udseende aktivt, og det har Wozniacki også gjort. Er det med til at fastholde kvindesport som mindre anerkendt?

- Nej, tværtimod. For eksempel får kvindelige politikere mere taletid, fordi de også tiltrækker billedmedier, siger Sjørup.

- Jeg synes, at det er helt ok, at Wozniacki styler sig med dyre kjoler og gør noget ud af sit udseende, siger Sjørup.

Har Wozniacki ret? Her er tallene bag kritikken

- Så Wozniacki skal ikke stoppe med at få taget modelbilleder?

Annonce:

- Nej, det fastholder selvfølgelig en heteronormativ forståelse af kønnene, fordi det understreger det kvindelige, men så længe hun ikke optræder meget nedringet, men bare er en flot kvinde, så er det fint, siger Sjørup.

- Det, at det hendes kritik nu går rundt i verdens medier, det giver hende jo taletid, og det kan ikke andet end ryste Wimbledon lidt, siger Sjørup.

- Hvad skal der til, før mandens dominans i sport bliver udlignet?

- Det er jo svært i noget så kapitaliseret som fodbold, men i Københavns Kommune er man for eksempel begyndt at kræve, at penge også går til faciliteter for kvinder, og det er en god ting, for ellers går pengene bare til klubberne, der oftest prioriterer eliteholdene, siger Sjørup.

Wozniacki: Vi kvinder fortjener at spille på store baner

Caroline Wozniacki er en helt i kønsforskerens øjne (Foto: AP)
Caroline Wozniacki er en helt i kønsforskerens øjne (Foto: AP)
 

- Hvad skal der ellers til, hvis Wozniacki og tenniskvinderne næste år skal have flere kampe på de store baner?

- Medier skal støtte op omkring det, og så gælder det jo også om at få andre sportsudøvere til at støtte sagen, siger Sjørup.

Annonce:

- Det kan sagtens være noget, der sker på de sociale medier, der er gode til at støtte op om synspunkter. Jeg er sikker på, at der også er kvinder i England, der vil være med til at presse på i kampen mod Wimbledon, der jo er forbundet med den engelske overklasse, siger Sjørup.

- Der er jo også langt flere mænd, der interesserer sig for sport. Der er vel også noget kulturbestemt i, at mandesport regnes for mest interessant?

- Ja, der er flest mænd, der vil se sport, men der er lige så mange kvinder, der udøver fitness og løber. Det er rigtigt, at elitesport primært er noget mænd ser på, men mon ikke også kvinderne vil se mere på, hvis det er kvinder, der udøver det, siger Sjørup.

Hos mændene har ingen fra top-fem spillet uden for de to største baner, mens Wozniacki blot har en enkelt kamp på Centre Court og både har været ude på bane 2 og bane 12.

Hør Wozniackis kritik af Wimbledon her:

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Jakob Ellemann spiller hasard med befolkningens retsbevidsthed

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: