Kæmpetalent blev tortureret af faderen

Guillermo Pérez Roldán åbner for, hvordan hans far slog ham gennem en årrække, mens han samtidig var en god træner for sin søn

Roldán viste særdeles lovende takter i sin debutsæson som senior. Her må han se sig slået af Ivan Lendl i finalen af Italian Open. Arkivfoto: Massimo Sambucetti/AP/Ritzau Scanpix
Roldán viste særdeles lovende takter i sin debutsæson som senior. Her må han se sig slået af Ivan Lendl i finalen af Italian Open. Arkivfoto: Massimo Sambucetti/AP/Ritzau Scanpix

Allerede som junior lignede Guillermo Pérez Roldán et bud på en kommende superstjerne i tennisverdenen.

Præstationerne var til at føle på, men de kom med en alt for dyr pris.

Det fortæller Roldán om nu, mere end 20 år efter at den i dag 50-årige argentiner valgte at stoppe karrieren, i et interview med den argentinske avis La Nación.

For faderen, som også var træner for ham, var ikke en kærlig en af slagsen.

- Min far var en visionær, ekstraordinær tekniker og en storslået træner, siger han til avisen ifølge Blick.

- Men han var en forfærdelig far, og jeg var desværre hans søn, tilføjer han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Guillermo Roldán var godt i gang med at tage French Open med storm, inden selveste André Agassi ekspederede den unge argentiner ud i kvartfinalen af turneringen i 1988. Arkivfoto: Lionel Cironneau/AP/Ritzau Scanpix
Guillermo Roldán var godt i gang med at tage French Open med storm, inden selveste André Agassi ekspederede den unge argentiner ud i kvartfinalen af turneringen i 1988. Arkivfoto: Lionel Cironneau/AP/Ritzau Scanpix

- Bandt mig til sengen og slog mig
I interviewet fortæller Roldán om de grusomme afstraffelsesmetoder, som hans egen far praktiserede, når sønnen havde tabt en kamp.

- Efter et nederlag slog min far mig med en knytnæve i ansigtet. Han pressede mit hoved ned i badekarret. Han bandt mig til sengen og piskede mig med sit bælte, erindrer han.

Det lovede trods alt stort på banen for den unge argentiner, der vandt French Open for juniorer i både 1986 og 1987, inden seniorkarrieren startede flot ud.

Først blev det til et finale-nederlag til Ivan Lendl i Italien Open i 1988, inden André Agassi blev endestation for ham i French Open samme år.

Det førte til en rangering som verdens nummer 13 allerede i første sæson som senior, men skader fik forpurret karrieren for argentineren i 90'erne. Derfor blev karrieren indstillet endeligt i 1996.

Se også: Verden lå for hans fødder: - Så begyndte helvede

Men selvom der var høstet fint med andre titler op til da, var der alligevel tomt på kistebunden, da der blev sagt stop.

- Jeg var fattig bare tre måneder efter, jeg indstillede karrieren. Jeg måtte låne penge af min bedstemor for at overleve, fortæller Roldán.

For pengene havde faderen snuppet. Alle de ifølge Roldán fem millioner dollars (33 millioner kroner) var trukket ud af kontoen.

Det til trods for, at sønnen havde reddet faderen ud af en fejde med to mænd, der bankede faderen på en togstation i Genova i 1993.

En redning, der betød bank til sønnen, som efterfølgende måtte opereres flere gange og som stadig mærker generne fra episoden i dag.

I dag har far og søn ingen kontakt. Noget, som sønnen er ærgerlig over, for som han siger:

- Jeg håber, vi kan komme hinanden nærmere en dag. I sidste ende er han jo trods alt min far.

Se også: Retssag mod tidligere atletikpræsident begynder mandag

Se også: Superstjerne fik dødstrusler
23 kommentarer
Vis kommentarer