Annonce:
Annonce:

Kender alt til det: Vanvittigt irriterende og frustrerende

Holger Rune sender varme tanker til Clara Tauson, der endegyldigt trak sig helt fra Wimbledon tirsdag. Han afviser heller ikke tanken om en mixed double med hende i fremtiden

Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Tennis

Wimbledon anno 2022 blev en kort fornøjelse for både Holger Rune og Clara Tauson.

Førstnævnte tabte i første runde til en modstander, der var bedre på dagen. Sidstnævnte blev offer for den samme rygskade, der blussede op igen og forinden havde holdt hende ude i to måneder.

Efter nederlaget til Marcos i Giron tirsdag eftermiddag brugte Holger Rune et par minutter på at sende støtte til sin landsmand. På trods af sin unge alder har han nemlig også været igennem smerter i ryggen.

- Jeg har en fornemmelse af, at hun kommer godt igennem det. Hun er stærk, men når det gør ondt, er det bare vanvittigt irriterende.

Annonce:

- Jeg har prøvet det – i Miami – hvor der var noget, der satte sig i min ryg, og det er bare frustrerende, fordi det er en kæmpe begrænsning. Man kan prøve at spille igennem det, men det bliver kun værre og værre, sagde Holger Rune på et pressemøde.

Clara Tauson var smertefri for første gang siden slutningen af april, men efter fem partier mod Mai Hontama i mandags sagde kroppen stop, og fornøjelsen ved den mytiske græsturnering blev kort.

Tirsdag aften blev det så officielt, at Tauson-lejren også havde trukket sig fra double-turneringen, hvor hun skulle have spillet med Elena Rybakina fra Kasakhstan.

Men måske vi snart kommer til at se de to store tennistalenter på samme halvdel i en mixed double. Holger Rune var i hvert ikke tilbageholdende, da han blev spurgt til det, og det har da også været fremme flere gange før.

- Vi har snakket om det, men det har bare ikke været muligt endnu. Det bliver det måske en dag. Jeg er dog ikke så stor fan af at spille double til Grand Slams, for femsætterne er hårde nok i sig selv. Men på et tidspunkt kunne det da være sjovt, sagde han.

Artiklen fortsætter under billedet..

Clara Tauson måtte forlade første runde i utide. Foto: Neil Hall/Ritzau Scanpix
Clara Tauson måtte forlade første runde i utide. Foto: Neil Hall/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

På den helt korte bane tager han et par fridage og holder lidt ferie, før han genoptager sin træning på det underlag, han er bedst på.

Gruset.

De seneste tre turneringer har med al tydelighed understreget, at han slet ikke er på samme niveau på græsset med tre nederlag i streg.

- Jeg er faktisk ikke træt af græsset. Mit ønske var at være her så længe som muligt. Wimbledon er en kæmpe turnering, så selvfølgelig havde jeg ikke lyst til at tabe i første runde og komme væk fra græsset.

- Jeg synes faktisk, det er sjovt. Jeg ved ikke, om man kan se det, men jeg glæder mig allerede til næste år. Det er en vanvittig flot turnering, fortalte Holger Rune.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs også: - Clara vil være hårdt ramt

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: