Klar besked efter marathon-gyser: - Bare rolig

Ifølge Dansk Tennis Forbunds sportschef, Jens Anker Andersen, varer det ikke længe, før Clara Tauson er tilbage i det fine WTA-selskab

Den aldrende russiske modstander Evgeniya Rodina så flere gange presset ud, når Tauson ramte sin førsteserv perfekt eller snød hende med en fræk stopbold.

Men i sidste ende var det alligevel den danske teenager, der måtte se sig besejret af den 30-årige russer efter en marathonkamp i tre sæt.

Kampen var Tausons første kamp ved en WTA-turnering nogensinde.

Kvalifikationen strøg hun igennem og slog modstandere, der var placeret langt højere end sig selv, men verdens nummer 69, Rodina, blev dog for stor en mundfuld i Lugano.

Den tidligere tennis-prof, og onkel til Clara, Michael Tauson mener, at der var mange positive takter, selvom det blev til et nederlag.

- Hun spiller en god kamp alt taget i betragtning, og jeg synes faktisk hun spillede bedst.

- Der var bare rutinen til forskel. Clara tager nogle dårlige beslutninger og får ikke udnyttet nogle store chancer, siger Michael Tauson til Ekstra Bladet.

Den danske tennis-komet har haft et fantastisk 2019, hvor hun har vundet hele fem turneringer på niveauer lavere end WTA.

Nu har hun så også gjort sin entré på den største scene, men Michael Tauson mener, at der skal lægges lidt på, når hun skal spille WTA.

- Hun skal blive bedre i det defensive spil.

- Det var en meget uvant for hende at blive presset, som hun gjorde mod Rodina. Det skal selvfølgelig trænes, siger Michael Tauson.

Se også: Historisk dag: Vildt drama i Clara-debut

'WTA snart'
I Dansk Tennis Forbund har man tidligere fortalt om Clara Tausons frustrerende lange vej til de store turneringer, fordi hun er blevet nedprioriteret af forskellige tennisforbund i uddelingen af wildcards til juniorspillere ved WTA-turneringer.

Forbundet er dog fortrøstningsfulde i forhold de fremtidige WTA-muligheder for Tauson og glæder sig over, at hun nu har nået en placering på verdensranglisten, der giver adgang til nogle spændende billetter.

- Hun har opnået den fordel, at hun nu kan spille 25.000 dollars-turneringer, men man kan da også håbe, at hun bliver inviteret til nogle turneringer på baggrund af hendes præstation i går (tirsdag, red.).

- Hun kommer snart til at spille en WTA-turnering igen. Bare rolig, siger sportschef i Dansk Tennis Forbund, Jens Anker Andersen.

Clara Tauson tabte kampen mod Evgeniya Rodina med cifrene 7-6(7-2), 2-6, 5-7.

Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Har 260 kilometer til træning: Mød Superligaens superpendler

Der er mange ligheder men også forskelle mellem Caroline Wozniacki som 16-årig og Clara Tauson i dag. Fotos: RITZAU SCANPIX Sport og Spil 16-årige Caroline versus Clara: Her er forskelle og ligheder

Se også: Federer rasende: Det er gået alt for langt

33 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere