Køber luksus-lejlighed til 114 millioner

Caroline Wozniacki og ægtemanden og basketspiller David Lee har købt ny lejlighed til intet mindre end 113.972.460 kroner

Foto: Hubert Boesl / Ritzau Scanpix
Foto: Hubert Boesl / Ritzau Scanpix

Der mangler bestemt ikke noget hos den pensionerede Caroline Wozniacki. I hvertfald ikke på boligfronten.

Sammen med ægtemanden, den tidligere NBA-spiller David Lee, har hun købt ny lejlighed i USA's dyreste postnummer, Fisher Island. Det skriver New York Post.

Parret bliver boende på Fisher Island. I januar satte parret deres gamle lejlighed til salg. Det kan du læse mere om her: Se billederne: Wozniacki sælger for 105 millioner

Da parrets lejlighed blev sat til salg i vinter, var det med forklaringen, at de gerne ville flytte til noget mindre.

Meget tyder dog på at planerne har ændret sig, og den nye lejlighed er næsten 100 kvadratmeter større end den som parret netop er flyttet fra.

På de 617 kvadratmeter som parret skal flytte ind i, er der fire værelser, fire badeværelser, pool, udendørskøkken og havudsigt.

Fisher Island ligger kun et stenkast fra Miami. Foto: Wilfredo Lee / Ritzau Scanpix
Fisher Island ligger kun et stenkast fra Miami. Foto: Wilfredo Lee / Ritzau Scanpix

Caroline Wozniacki flytter sammen med David Lee og deres kommende datter ind i det eksklusive lejlighedskompleks Palazzo Del Sol, hvor lejligheden de har købt, var den sidste ledige.

- Caroline og jeg er kæmpe fans af Fisher Island. Vi er glade over at opgradere vores lejlighed. Nu med en datter på vej ser vi frem til, at gøre lejligheden til vores egen, og få den til at føles som et hus i himlen, og få mest ud af Miami-livsstilen, fortæller David Lee.

Udover de mange ting som lejligheden har i sig selv kan Caroline Wozniacki og David Lee se frem til at bo i et lejlighedskompleks der har faciliteter som et fitnesscenter, en frisørsalon, underjordisk garage, restauranter og meget mere.

Køber luksus-lejlighed til 114 millioner

Caroline Wozniacki blev hyldet af en række andre danske sportsstjerner, da hun indstillede karrieren.