Kølige Caroline fandt frelse i ballonbolde

Trods ketsjerproblemer fandt rutinerede Caroline Wozniacki opskriften til at afmontere sin aggressive modstander, og ballonbolde var en vigtig ingrediens

Caroline Wozniacki kunne 11 år efter sin første seniorkamp på Roland Garros drage nytte af sin erfaring mod debutanten. Foto: Christophe Ena/AP/Ritzau Scanpix
Caroline Wozniacki kunne 11 år efter sin første seniorkamp på Roland Garros drage nytte af sin erfaring mod debutanten. Foto: Christophe Ena/AP/Ritzau Scanpix

PARIS (Ekstra Bladet): 11 år efter sin første grand slam-kamp i seniorrækken på Roland Garros, afgjorde Caroline Wozniacki et vigtigt første sæt mod French Open-debutanten Danielle Collins i tiebreak.

Og det var til at se i hendes sikre forvaltning af den nervepirrende disciplin. Danskeren gav kun to point væk, og dermed var et lige så vigtigt første sæt hjemme.

- Jeg ved ikke, om det afgjorde kampen, for jeg kunne nok godt være kommet tilbage, men det var rart af få det første sæt hjem, for så tror jeg, hun følte, at hun skulle spille endnu bedre i det næste. Jeg tror, min erfaring hjalp lidt der, smilede den andenseedede dansker, der tog andet sæt med 6-1.

- Hun blev nødt til at satse meget i andet sæt, fordi hun følte, at jeg nåede ud til flere og flere bolde, og det gik ikke, noterede Wozniacki.

Ikke mindst i andet sæt benyttede hun sig meget af høje ballonbolde mod modstanderens baglinje.

- I dag var det effektivt, men hun lavede faktisk flere, høje bolde end mig, mente hun og forklarede, hvorfor det kan være så godt et våben at tage i anvendelse:

- Man begynder at lægge mærke til, hvad de gør ved dem, og så kan man putte det ind i spillet, når man har tiden til det. De er ikke nemme at tage i opspringet, for det er ikke altid et lige opspring på grus, og kommer bolden dybt, kan du ikke gøre meget andet end bare at spille den tilbage. Så har du selv muligheden for at gå ind og få overtaget.

Første sæt svingede frem og tilbage, og serven blev brudt på skift.

- Det var bare om at holde hovedet koldt, prøve at finde min egen rytme og dybden på boldene. Finde mit fodfæste.

- Jeg gik og tænkte mest på mig selv, for jeg fandt hurtigt ud af, at det handlede om at få hende ud at røre sig. Der havde hun større problemer på grus.

- Man kan møde mange forskellige typer her, og hun var helt sikkert ikke en nem modstander i første runde. Hun skulle ikke føle, hun havde en ordentlig chance, sagde Caroline Wozniacki, der ikke var så meget for at tale om de ketsjerproblemer, som hendes far tidligere havde omtalt.

- Men når en opstrengning falder et par kilo, kommer bolden hurtigere ud af ens ketsjer, forklarede hun om det faktum, at hun brugte alle sine otte medbragte ketsjere uden at finde en med det rette tryk.

Årsagen har Team Wozniacki nu lidt tid til at finde, før Caroline – formentlig onsdag – møder spanske Georgina Garcia Perez.

Se også: Piotr må på overarbejde: Trykket i Carolines ketsjere forsvandt

Se også: Wozniacki uddelte øretæver i Paris

Danielle Collins er selv en meget aggressiv spiller, men hun beundrer Wozniackis kontraspil og kreativitet. Foto: AP Tennis - 28. maj. 2018 - kl. 13:33 Hvaba? Dagens modstander i vildt forsvar for Caroline

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere