Kraftig kinesisk reaktion på boykot

Kina er kraftigt imod handlinger, der politiserer sport, siger Kinas udenrigsministerium om WTA-boykot

Sagen om tennisspilleren Peng Shuai har nu strakt sig over en måned, siden hun 2. november fremlagde anklager mod tidligere vicepremierminister. Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix
Sagen om tennisspilleren Peng Shuai har nu strakt sig over en måned, siden hun 2. november fremlagde anklager mod tidligere vicepremierminister. Foto: Susana Vera/Ritzau Scanpix
Følg Tennis

Kina har reageret på den opsigtsvækkende boykot fra kvindernes internationale tennisforbund, WTA, der vil droppe turneringer i Kina på grund af den verserende sag om tennisspilleren Peng Shuai.

- Vi er kraftigt imod handlinger, der politiserer sporten, lyder det fra udenrigsministeriets talsmand, Wang Wenbin, ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kina har generelt forholdt sig meget tavs i sagen, der tog fart for præcis en måned siden, da Peng Shuai på det sociale medie Weibo anklagede den tidligere vicepremierminister Zhang Gaoli for at have misbrugt hende seksuelt.

Opslaget blev slettet efter mindre end en halv time, og i lidt mere end to uger var der ingen livstegn fra doublespecialisten.

Siden dukkede hun op i en video fra en restaurant, og hun deltog i et videomøde med Den Internationale Olympiske Komité (IOC), men WTA føler sig på ingen måde overbevist om, at Peng Shuai er fri og i sikkerhed.

'Jeg er meget bekymret'
Og organisationen er stærkt utilfreds med, at landet ikke har taget anklagerne alvorligt. I stedet har spilleren trukket dem tilbage i en e-mail til WTA, som dog har stillet sig tvivlende over for e-mailens ægthed.

Det fik onsdag WTA til at tage nye midler i brug. Således meddelte man, at suspenderer alle turneringer i Kina.

- Jeg kan ikke med god samvittighed bede vores atleter om at spille der, så længe Peng Shuai ikke må kommunikere frit og tilsyneladende er blevet presset til at modsige sine beskyldninger om seksuelle overgreb, siger WTA 's formand og direktør, Steve Simon, i en udtalelse.

- Den nuværende situation taget i betragtning er jeg også meget bekymret for de risici, vores spillere og stab kan stå over for, hvis vi skulle afholde turneringer i Kina i 2022.

De kinesiske turneringer optager normalt en stor del af kalenderen på WTA Tour med 9 til 11 turneringer årligt med en samlet præmiesum på mere end 200 millioner kroner.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?