Smadrer amerikanere: Stormer mod finalen

Kroatien fører med 2-0 mod USA efter fredagens singler og ligner den ene finalist i Davis Cup-finalen

Se højdepunkter fra de to opgør her. Video: AP/SNTV

Kroatien bliver med stor sandsynlighed den ene part, når årets Davis Cup-finale i tennis spilles i slutningen af november.

Fredag vandt Kroatien således begge singlekampe og bragte sig foran 2-0 hjemme i Zadar, hvor USA er modstanderen i semifinalen.

Dermed behøver Kroatien, der vandt trofæet i 2005, blot at vinde én af de resterende tre kampe. Lørdag spilles doublen, mens søndagen også byder på to singler.

Artiklen fortsætter under billederne

Coric gav Kroatien en drømmestart. Foto: Ritzau Scanpix / ANTONIO BRONIC
Coric gav Kroatien en drømmestart. Foto: Ritzau Scanpix / ANTONIO BRONIC

Cykel-fejning er det nye inden for tennis. Foto: Ritzau Scanpix / ANTONIO BRONIC
Cykel-fejning er det nye inden for tennis. Foto: Ritzau Scanpix / ANTONIO BRONIC
 

Fredag gav Borna Coric Kroatien en perfekt start, da han vandt med cifrene 6-4, 7-6, 6-3 over Steve Johnson.

Efterfølgende var Marin Cilic om muligt endnu mere konsekvent, da han slog Frances Tiafoe med 6-1, 6-3, 7-6.

I den anden semifinale tager den forsvarende mester, Frankrig, imod Spanien i Lille, og her begejstrede Benoît Paire hjemmepublikummet med en suveræn sejr over Pablo Carreno. Cifrene lød 7-5, 6-1, 6-0.

Kampen mellem franske Lucas Pouille og spanieren Roberto Bautista er endnu ikke færdigspillet.

Boksning - 14. sep. 2018 - kl. 16:16 Kæmpe skandale: Modstander forsvundet på mystisk vis

Se også: Superliga-klub præsenterer ny sportschef

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen