Kun én tilbage: Caroline trækker sig

Caroline Wozniacki trækker sig fra den næstsidste turnering i karrieren

Caroline Wozniacki bliver hyldet af andre sportstjerner på den røde løber. Video: Claus Bonnerup

Nu er der kun en enkelt turnering tilbage for Caroline Wozniacki, før hun stiller tennisketcheren fra sig.

Hun skulle ellers have spillet i den australske opvarmningsturnering The Kooyong Classic, der ligger umiddelbart før Australian Open.

- Hun har trukket sig, fordi hun er øm efter at have spillet i Auckland. Hun tager ingen chancer før The Open, siger turneringsdirektør Peter Johnston før turneringsstarten.

Der er ikke kommet nærmere information om en eventuel skade til den 29-dansker, der ligger nummer 35 på verdensranglisten.

Nu er der kun en turnering tilbage på Wozniackis program. Foto: Michael Bradley/Ritzau Scanpix
Nu er der kun en turnering tilbage på Wozniackis program. Foto: Michael Bradley/Ritzau Scanpix
 

I sæsonens første turnering i Auckland, New Zealand faldt Wozniacki i semifinalen mod amerikanske Jessica Pegula, og i double-turneringen måtte hun og veninde-makkeren Serena Williams give fortabt i finalen.

Nu venter kun svanesangen i Australian Open, hvor Wozniacki i 2018 fik sin største sejr i karrieren.

Sidste år nåede hun kun tredje runde, men hun satser sikkert på at vise sit allerbedste i afskedsballet.

Tennis Stil dit spørgsmål til Caroline Wozniacki

Hun var verdens nummer fire i tennis, men det er næsten en endnu større præstation, at hun nu har smidt 53 kilo på 18 måneder. Foto: Instagram Tennis Vild forvandling: Taber 53 kilo på 18 måneder

Wozniacki giver gas med champagnen efter Australian Open-sejren i 2018. Samme grand slam-turnering har hun nu mulighed for at vinde igen, i det der formentlig bliver hendes sidste kamp i karrieren. Foto: Dita Alangkara/Ritzau Scanpix Tennis Caroline overrasker: Udelukker ikke comeback

Nok har Simon Kjær sportslige problemer, men på den kommercielle side går det mere end godt. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Caroline overhalet: Så meget tjener de danske sportsstjerner

183 kommentarer
Vis kommentarer