Kun plads til de største: Caroline i fornemt selskab

Caroline Wozniacki er blandt de 100 mest kendte sportsfolk i verden, vurderer tv-stationen ESPN i kåring

Den danske tennis darling er kommet i fint selskab. Foto: Claudio Onorati/AP.
Den danske tennis darling er kommet i fint selskab. Foto: Claudio Onorati/AP.

Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki er kommet i fornemt selskab. Hun optræder som nummer 66 på den amerikanske tv-station ESPN's liste over de 100 mest kendte sportsfolk i verden.

Dermed hopper hun 21 pladser op på listen fra sidste år, hvor hun lå som nummer 87.

Listen toppes af fodboldspilleren Cristiano Ronaldo fra Real Madrid. Den amerikanske basketballstjerne LeBron James ligger nummer to, mens Barcelona-stjernen Lionel Messi er nummer tre.

Wozniackis gode veninde og tenniskollega Serena Williams er den højst placerede kvinde på listen på en 12.-plads, men Wozniackis ex-forlovede, golfspilleren Rory McIlroy, er at finde på listens 15.-plads.

ESPN har undersøgte 600 af de mest kendte sportsfolk fra 67 forskellige lande og har blandt andet vurderet dem ud fra følgere på sociale medier og økonomi.

Wozniacki ligger nummer to på verdensranglisten i tennis. Hun hentede i januar sin første grand slamtitel, da hun vandt finalen i Australian Open.

Se også: Regnen redder Nadal i rutsjebanetur i Rom

Se også: Halep får store stryg i Rom-finale

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere