Kvindelig fan vækker opsigt: Bunder øl foran hele verden

En tilskuer så sit snit til at bunde øl foran rullende kameraer, da hun kom i fokus under US Open

Kvindelig fan vækker opsigt: Bunder øl foran hele verden

Der blev leveret imponerende indsatser både på og uden for tennisbanen, da Roberto Bautista-Agut og Felix Auger-Aliassime udkæmpede en gyser i tredje runde af US Open.

De to herrer var i kamp i næsten fire timer, før Auger-Aliassime kunne trække sig sejrrigt ud af dramaet, men det var hverken taberen eller vinderen, som løb med opmærksomheden efter dysten.

I stedet er en kvindelig fan gået viralt for hendes bemærkelsesværdige optræden, da tv-kameraerne fangede hende på tribunerne.

Normalt er det kutymen, at personen i fokus vinker eller eventuelt giver et kys til sin bedre halvdel, men denne fan benyttede den korte tid i offentlighedens til lige at gå et skridt videre.

Hun bundede sin øl på få sekunder, mens hendes ledsager jublede sammen med resten af stadion.

Og det stoppede ikke her.

I femte sæt fandt kameraerne igen vej til den unavngivne kvinde, som nok engang kvitterede prompte ved igen at lade sig hydrere lynhurtigt med alkohol.

Denne gang havde hun dog ingen øl i hænderne til at starte med, hvorfor partneren pænt måtte aflevere sit krus, så bunden igen kunne vendes i vejret.

Klippet af den ølglade fan er blevet delt i tusindvis på de Twitter, og store medier som New York Post, News.com.au  og Daily Mail har ligeledes foreviget scenerne.

Det er i sandhed en fest, at der igen kan komme tilskuere til sportsbegivenheder ...