Latterliggør tennis-skønhed: Tag din karriere seriøst

Eugenie Bouchard har fået ørene i maskinen, efter at hun på Twitter helt uskyldigt spurgte sin følgere, hvad hun skulle klæde sig ud som til Halloween

Eugenie Bouchard burde være mere seriøs om sin tenniskarriere, påpeger en række af hendes følgere på Twitter, efter at hun havde spurgt dem til sin kommende halloween-udklædning. Foto: Rob Prange/Rex/All Over Press
Eugenie Bouchard burde være mere seriøs om sin tenniskarriere, påpeger en række af hendes følgere på Twitter, efter at hun havde spurgt dem til sin kommende halloween-udklædning. Foto: Rob Prange/Rex/All Over Press

At være tennisspiller på højeste niveau i dag indebærer mange andre ting end at spille tennis.

Spillerne er blevet selvstændige varemærker, der valfarter til sponsorarrangementer og velgørenhedsarbejde, eller også sender de konstant billeder ud på de sociale medier, så deres følgere kan føle sig tættere på deres ofte glamourøse livsstil.

Sådan er også den canadiske tennisspiller Eugenie Bouchard. Den 23-årige skønhed har - som også Caroline Wozniacki og Serena Williams - optrådt i Sports Illustrateds Swimsuit-udgave, og hun fik meget presse, da hun tidligere i år tabte et væddemål og gik på date med en fan.

Det kom i stand på Twitter, hvor hun generelt er meget aktiv for sine 1,5 millioner følgere.

Dem spurgte hun så til råds om, hvad hun skulle være til halloween. Og selv om hun fik mange svar, der gav inspiration til udklædning, så sneg der sig også et par syrlige kommentarer ind.

For efter at hun havde sit store gennembrud i 2014, hvor hun nåede verdensranglistens top-5, så har de senere år været en stor nedtur. Kritikere har ment - som det også var tilfældet med Caroline Wozniacki, da det gik skidt - at hun har tænkt for meget på sit image uden for tennisbanen i stedet for at koncentrere sig om spillet.

Det fik hun så at vide af flere af sine følgere, der mente, at hun burde klæde sig ud som en 'god tennisspiller', som en 'voksen, der tager sin karriere alvorligt', som 'en vinder' og mange andre.

Her er et lille udpluk af kommentarerne.

Eugenie Bouchard indtager netop nu en placering som nummer 78 i verden efter en sæson, hvor hun blot har vundet 13 tenniskampe og tabt 19.

Hun var tirsdag i aktion ved WTA-turneringen i Hongkong, hvor hun i første runde mødte Caroline Wozniacki. Det blev dog ikke ligefrem en kamp, canadieren vil tænke på med glæde. Danskeren udradedere således den falmende stjerne med cifrene 6-1, 6-1.

Se også: Tennis-skønhed på date med fan: Så overraskende godt gik det

Se også: Tennis-babe: Caroline fik mig til at smide tøjet

Eugenie Bouchard har haft sit helt store gennembrud i 2014, hvor hun er gået fra en 32. plads til en 7. plads på verdensranglisten. (Foto: AP/Mark Baker) Tennis - 26. dec. 2014 - kl. 10:30 Tennis-babe afslører: Sådan er min drømmefyr

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen