Legende forudser flere grand slams: Nu bliver Caroline farlig for alle

- Hun vil tro mere og mere på sig selv, så hun kan vinde flere grand slams, mener Goran Ivanisevic, som synes, at Wozniackis sejr var vigtig for sporten

Sejren vil give Caroline masser af selvtillid og gøre hende endnu mere farlig for andre, vurderer Goran Ivanisevic. Her bliver sejren fejret på behørig maner. Video: SNTV

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Forleden udtrykte han overfor Ekstra Bladet sit håb om, at Caroline Wozniacki endelig ville indfri sin drøm om en grand slam, men han var også spændt på, om hun kunne håndtere presset.

Dagen efter den danske triumf sidder der et varmt, kroatisk smil i ansigtet på den legendariske Wimbledon-vinder Goran Ivanisevic, da vi samler op på temaet.

- Jeg vidste, at den finale ville blive en krig over tre sæt. Caroline kan løbe for evigt. Hun blev vist lidt småskadet mod slutningen, men jeg tror ikke, det gav hende problemer, sagde han og trak så mundvigene lidt nedad:

- Jeg var lidt trist over, at der skulle være en taber i sådan en kamp, og at der var en af dem, der for tredje gang måtte forlade en grand slam-finale som taber.

- Men til sidst gik Caroline lidt mere efter det end Halep, der spillede et virkelig dårligt parti, da hun havde brudt til 4-3 i tredje sæt. Det var et mærkeligt parti.

- Stor kredit til Caroline. At hun var verdens nummer 74 for halvandet år siden, og at hun nu går fra at være den bedste nummer et, der aldrig vandt en grand slam, til både at have en og være nummer et. Jamen, nu har hun jo det hele, siger han og slår begejstret ud med armene.

- Hun kan blive meget farlig for alle nu, for det vil give hende masser af selvtillid til de kommende turneringer. Nu må vi så se, hvad der sker, når Serena Williams kommer tilbage.

- Du ved jo om nogen, hvordan det føles endelig at vinde en grand slam?

- Ja, men hun er stadig ung. Hun vil tro mere og mere på sig selv. Så der kan komme flere.

Det kroatiske es-tog skrev sig ind i historien, da han endelig vandt sin grand slam med sejr over Pat Rafter efter en medrivende og dramatisk finale. Foto: AP
Det kroatiske es-tog skrev sig ind i historien, da han endelig vandt sin grand slam med sejr over Pat Rafter efter en medrivende og dramatisk finale. Foto: AP

- Det er fantastisk for tennissporten, at hun endelig gjorde det, synes jeg. Hun har en fin personlighed, og jeg holder meget af hendes fight ude på banen, siger Goran Ivanisevic, der via et wildcard og i sit fjerde finaleforsøg vandt Wimbledon i 2001.

Det var en champ, men der var overskud til at juble med champagneproppens flugt over botanisk have. Foto: AP Tennis - 28. jan. 2018 - kl. 07:29 Champagne-Caroline dagen derpå: Jeg spiller resten af sæsonen

SÅDAN! Foto: AP Tennis - 27. jan. 2018 - kl. 12:26 CAROLINES KONGE-KAMP: VINDER HISTORIENS STØRSTE SEJR

Se også: Carolines forlovede: Vidste ikke, om hun kunne overkomme det

Se også: Stolt Piotr: Det her må stoppe snakken!

Se også: Wozniackis første træner: ’Jeg har aldrig tvivlet på hende’

36 kommentarer
Vis kommentarer