Legenden rørt til tårer: Federer i historisk triumf

Schweiziske Roger Federer vinder sin ottende Wimbledon-titel efter sejr i tre sæt over kroatiske Marin Cilic

Følg Tennis

Schweiziske Roger Federer kunne søndag lade sig krone som Wimbledon-mester 2017 efter en finalesejr over kroatiske Marin Cilic på 6-3, 6-1, 6-4.

Dermed skriver den schweiziske veteran sig ind i historiebøgerne som den første mand til at nå otte Wimbledon-titler. Den første vandt Federer tilbage i 2003.

SE HØJDEPUNKTER FRA FINALEN I KLIPPET ØVERST

Desværre blev finalen ikke den tætte kamp, som de fleste havde håbet på. En stærkt spillende Federer og en fodskade hos Cilic punkterede spændingen tidligt i kampen.

Kampen begyndte ellers tæt med et par hårde partier. Men midt i første sæt fik Federer brudt kroatens serv, og det banede vejen for en sætsejr på 6-3.

Kort inde i andet sæt begyndte problemerne at opstå for kroatiske Cilic. Han måtte have hjælp fra lægen ved stillingen 0-3, og udsigten til et alt for tidligt finalexit fik tårerne frem hos den syvendeseedede kroat.

Cilic genvandt fatningen og gik på banen igen. Sættet kunne han ikke gøre meget ved, og Federer cruisede sig til en sætsejr på 6-1.

Inden tredje sæts begyndelse modtog kroaten igen lægehjælp, og det virkede til at give ham ny energi.

Selv om Cilic kæmpede bravt og længe holdt serv, kunne han ikke stå imod presset fra en velspillende Federer, der lukkede kampen med en sætsejr på 6-4.

Knyttet næve, da sejren var sikret. Så kender man Federer. Foto: Rex/ All Over
Knyttet næve, da sejren var sikret. Så kender man Federer. Foto: Rex/ All Over
 

Med sejren har den rutinerede schweizer nu vundet 19 grandslam-titler i karrieren, og det er samtidig hans anden grandslam-titel i år. Tidligere på sæsonen vandt Federer Australian Open.

Samtidig er Federer nu den ældste herrespiller, der har vundet Wimbledon, siden tennis blev professionelt i 1968.

Ikke siden dengang har en spiller over 35 år vundet den prestigefyldte turnering, men den side i historiebøgerne står Federers navn nu også på.

Federer kunne heller ikke skjule sin glæde og kneb et par tårer, da sejren var i hus.

35-årige Roger Federer føjede søndag endnu et kapitel til den i forvejen lange og flotte historie om hans imponerende karriere.

Schweizeren vandt i suveræn stil titlen i Wimbledon med en finalesejr over kroatiske Marin Cilic i tre sæt. Federer tabte ikke et eneste sæt på vej mod titlen.

Federer er dermed den ældste vinder af turneringen i den åbne æra. Samtidig har han nu rekorden med flest titler, søndagens triumf er hans ottende i Wimbledon.

Her er listen over de seneste 10 års vindere i herresingle ved Wimbledon:

2017: Roger Federer (Schweiz)

2016: Andy Murray (Storbritannien)

2015: Novak Djokovic (Serbien)

2014: Novak Djokovic (Serbien)

2013: Andy Murray (Storbritannien)

2012: Roger Federer (Schweiz)

2011: Novak Djokovic (Serbien)

2010: Rafael Nadal (Spanien)

2009: Roger Federer (Schweiz)

2008: Rafael Nadal (Spanien)

Kilder: wimbledon.com

Spanier slår Williams og sikrer første Wimbledon-titel

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.