LIVE: Hun er Danmarks nye OL-fanebærer

Ekstra Bladet erfarer, at den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki præsenteres som dansk fanebærer ved OL i Rio. Det sker lige nu på Københavns Rådhus

De seneste seks gange har en mandlig atlet båret fanen under det danske holds indmarch ved OL-åbningsceremonien.

Når det rød-hvide hold om nøjagtigt et halvt år den 5. august marcherer vinkende ind på det olympiske stadion i Rio de Janeiro, vil det for første gang siden 1988 være en kvinde, der bærer Dannebrog, erfarer Ekstra Bladet.

At valget er faldet på Caroline Wozniacki, er der en vis logik i, hvis Danmarks Idrætsforbund ønsker maksimal opmærksomhed fra legenes første færd.

Den danske tennisstjerne er nemlig ubetinget det internationalt bedst kendte og største navn i den danske OL-delegation, som dog endnu ikke er udtaget.

Se også: Nervøs Caroline undrer sig: Hvorfor skal vi spille der?

Det er Caroline Wozniacki pudsigt nok heller ikke. For at opfylde kriterierne skal hun nemlig først spille endnu en landskamp for det danske Fed Cup-hold i Cairo i april.

25-årige Wozniacki er allerede lidt af en OL-veteran med deltagelse i såvel Beijing i 2008 som i London 2012, hvor Serena Williams i kvartfinalen kom på tværs af hendes medaljedrøm.

Caroline Wozniacki har aldrig lagt skjul på sin OL-begejstring, som hun her lufter i selskab med Kronprins Frederik (Foto: Jens Dresling)
Caroline Wozniacki har aldrig lagt skjul på sin OL-begejstring, som hun her lufter i selskab med Kronprins Frederik (Foto: Jens Dresling)
 

En af hendes fans, Kronprins Frederik, der er medlem af den internationale olympiske komité, vil være til stede, når DIF og Team Danmark om et par timer præsenter fanebæreren ved et arrangement i Festsalen på Københavns Rådhus.

Her vil en række tidligere fanebærere, aktive atleter samt topledere fra DIF og Team Danmarks olympiske partnere ligeledes være til stede, ligesom den officielle danske OL-tøjkollektion fra BESTSELLER vil blive præsenteret.

Se også: Så kan Caroline også vinde Grand Slam

Anne Grethe Törnblad bar fanen ind ved OL i Seoul i 1988, og før hende har roeren Judith Andersen gjort det i Montreal i 1976.

Caroline Wozniacki rejser efter dagens arrangement til Sankt Petersborg i Rusland, hvor hun i næste uge spiller en WTA-turnering.

1 af 3 
2 af 3 En glad Caroline Wozniacki under indmarchen ved Beijing i 2008. Nu bliver flaget lidt større (Foto: AP)
3 af 3 
50 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere