Løchte misser triumf i ATP-finale

Frederik Løchte og Matwé Middelkoop måtte se sig slået i doublefinalen i Grand Prix Hassan II i Marokko

Arkivfoto: Benjamin Nørskov
Arkivfoto: Benjamin Nørskov

Det lykkedes ikke for den danske tennisspiller Frederik Løchte at sikre sig karrierens tredje finalesejr på ATP-niveau.

Sammen med sin hollandske makker, Matwé Middelkoop, havde Løchte kæmpet sig frem til slutkampen i Grand Prix Hassan II i Marokko, men måtte se sig slået 4-6, 6-7 af duoen Jürgen Melzer fra Østrig og kroaten Franko Skugor.

Det startede ellers glimrende for det dansk-hollandske par, der indledte kampen med at bryde modstandernes serv og bragte sig efterfølgende foran 2-0.

Men Melzer og Skugor brød tilbage ved førstgivne lejlighed, og efter endnu et servegennembrud tog de sætsejren på 6-4.

I andet sæt fulgtes de to par ad, og ingen formåede at bryde modstandernes serv indtil stillingen var 6-6.

Den efterfølgende tiebreak blev også tæt. Løchte og Middelkoop havde sætbold ved 6-5, men tabte både den og de efterfølgende to bolde. Dermed vandt Melzer og Skugor tiebreaken med 8-6.

Den var femte gang i karrieren, at Frederik Løchte Nielsen nåede en doublefinale på højeste niveau. To gange er han endt som vinder.

I 2012 vandt han sensationelt Wimbledon sammen med briten Jonathan Marray. I januar 2014 snuppede han sejren i Chennai Open i Indien med svenskeren Johan Brunström.

Paris-Roubaix er en af de mest prestigefyldte klassikere inden for cykelsporten. Foto: IMAGO SPORT Sport og Spil Mesteren på brostenene var bitter til sin dødsdag

Jakob Hjorth med pandebåndet, der skal beskytte hans hoved. Foto: Rene Schütze Sport og Spil Superligaspiller røg i kørestol

Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Spritny sang fra Wozniacki - Treo: Kikset

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere