Løchte taber tæt kamp på græsset i London

Frederik Løchte Nielsen tabte i 1/8-finalen ved græsturneringen i Surbiton til englænderen Brydan Klein

1/8-finalen i Surbiton blev endestationen for Frederik Løchte Nielsen. (Foto: AP/Björn Lindgren)
1/8-finalen i Surbiton blev endestationen for Frederik Løchte Nielsen. (Foto: AP/Björn Lindgren)

Danmarks bedste tennisspiller på herresiden, Frederik Løchte Nielsen, er færdig i Challengerturneringen på græs Aegon Surbiton Trophy i London.

I 1/8-finalen måtte den danske nummer 259 i verden se sig slået af englænderen Brydan Klein, der rangerer som nummer 188. Klein sejrede med de yderst knebne cifre 7-6, 7-6.

Løchte havde været i gennem kvalifikationsturnering for at nå hovedturneringen, som han indledte med en overbevisende sejr. Men Klein viste sig onsdag en smule for stærk på de afgørende tidspunkter.

Se også: Top 5 i fare: Nu strammer det til for Caroline

Englænderen var en lidt ovenpå i hele første sæt. Uden det dog resulterede i et servegennembrud.

Klein havde lettere ved at holde sin serv, hvilket dog gav ham et afgørende forspring i første sæts tiebreak.

Her kom Klein foran 4-0 og spillede sig til fire sætbolde ved stillingen 6-2. Løchte afværgede de tre første, men kunne intet stille op på den fjerde.

I andet sæt kom Løchte bedre ind i kampen. Han formåede fortsat at holde sin egen serv og slog til første gang, han selv fik muligheden for at bryde - til stillingen 4-2.

Se også: Kæmpe overraskelse! Djokovic tabte French Open-finale

Men derefter fik Løchte selv problemer i egen serv. Klein brød tilbage og brød for anden gang til 6-5, hvorefter han kunne serve kampen hjem.

Men Løchte holdt liv i sejrshåbet og brød til 6-6, så spillerne igen måtte ty til tiebreak for at afgøre sættet.

Igen var Klein bedst og vandt den anden tiebreak 7-3.

2 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere