Målløs over Wozniackis stop-plan: Det harmonerer jo ikke

Den tidligere, danske topspiller Michael Tauson har svært ved at forestille, at Wozniacki skulle indstille karrieren allerede efter denne sæson

Den danske tennisekspert Michael Tauson er ikke overrasket, at Caroline Wozniacki vil slutte sin karriere tidligt. Men han ser det ikke komme allerede efter denne sæson. Foto: AP/Alex Brandon.
Den danske tennisekspert Michael Tauson er ikke overrasket, at Caroline Wozniacki vil slutte sin karriere tidligt. Men han ser det ikke komme allerede efter denne sæson. Foto: AP/Alex Brandon.
Følg Tennis

Mandag aften smed Piotr Woznicki årets vel nok største tennis-bombe, da han afslørede, at datteren, der netop nu er i kvartfinalen ved US Open meget vel kan stoppe karrieren om få måneder eller senest om et års tid. Til den tid vil Wozniacki kun være 27 år.

Den tidligere danske topspiller og tenniskommentator Michael Tauson er overrasket over, at Wozniacki lejren åbner så tidligt for et muligt karrierestop.

- Nu ved jeg jo ikke, hvordan bemærkningen er faldet. Men det harmonerer jo ikke med, at hun klarer sig så godt lige nu, at der skal tales om karrierestop allerede. Jeg tror dog, at hun er fuldstændig klar i spyttet omkring et tidligt stop, siger Michael Tauson til Ekstra Bladet, og uddyber:

- Hvad skal man sige til det her? Det er svært at sige noget. Hun har hele tiden sagt, at hun vil stoppe tidligt. Så jeg tror da ikke, det er urealistisk, at det sker om et år. Hvis hun klarer det godt i den kommende tid, tror jeg ikke hun stopper efter denne sæson. Men hun kan da sagtens stoppe næste år. Det er da ikke helt urealistisk.

- Hun vil ikke ende som lirekassemand, og det kan jo ske, hvis man presser kroppen for meget og for længe, siger Tauson. Omvendt kunne hun også finde på at stoppe på toppen. Hun vil gerne stoppe, mens hun er bedst. Måske mens hun er i top-10. Det er svært at gennemskue.

Stopper på toppen
Hvorfor tror du, det her kommer frem netop nu - lige midt i US Open-succesen?

- Det er et godt spørgsmål. Det er jo ikke tilfældigt. Jeg ved det ikke… Piotr siger jo ikke for meget. Jeg tror ikke på, det sker lige nu. Hvis hun klarer sig rigtig dårligt ved det næste stykke tid, kunne hun måske godt finde på at stoppe efter denne sæson.

Tauson har meget vanskeligt ved at se, hvordan dansk tennis skal forberede sig på Wozniackis måske snarlige stop.

- Det er der ikke nogen, der kan. Der går rigtig lang tid, hvis vi overhovedet nogensinde får en Wozniacki igen i Danmark. Hun har gjort det fuldstændig vanvittigt. Det er meget vildt. Uanset om det er nu eller om fem år får vi ikke nogen, der kan nå hende til sokkeholderne, siger Tauson.

Hvordan en ny karriere vil se ud for Wozniacki, når ketsjeren puttes i backen for sidste gang, har Tauson et bud på.

- Så skal hun vel være med i nogle film. Har hun været med i nogle film med ’The Rock’, spørger Tauson retorisk og hentyder til serien ’Ballers’ med Dwayne Johnson, hvor Wozniacki har en lille gæsterolle som sig selv.

- Det kunne være sådan noget der. Jeg ved ikke, hvor meget hun vil blive i tennis. Måske ikke som træner, men måske som ekspert for en af de store TV-stationer.

Natten til tirsdag dansk tid spiller Caroline Wozniacki kvartfinale mod lettiske Anastasija Sevastova ved US Open.

Piotr smider bombe: Caroline stopper snart

Psykolog til Wozniacki: Drop den røde løber

Caroline spurgt for 117. gang: Jeg er ligeglad!

Kåd Caroline: Arthur Ashe er min dagligstue

 

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.