Målløs Wimbledon-helt: Det var så latterligt

Vi spillede ufatteligt godt i femte sæt, siger Robert Farah efter colombiansk triumf i Wimbledons herredouble.

Efter en af de længste finaler i Wimbledons historie kunne Juan Sebastián Cabal og Robert Farah lørdag lade sig fejre som de første colombianere, der vinder en grand slam-titel i herredouble.

Robert Farah sank sammen på græsbanen, efter at han med en baghåndsvolley i femte sæt afgjorde den næsten fem timer lange kamp.

- Jeg er målløs. Jeg blev ved at holde øje med uret i første og andet sæt. Jeg tænkte: "Vi har afsluttet andet sæt, og der er gået to timer og 15 minutter. Det var latterligt. Hvor lang tid varer det", siger han efter maratonopgøret, hvor de første fire sæt alle blev afgjort i tiebreak.

Farah var så udmattet efter fjerde sæt, som blev vundet af det franske par Nicolas Mahut og Edouard Roger-Vasselin, at han måtte tilkalde sin fysioterapeut til en hurtig gang massage af benene.

Se også: Kæmpe skulderklap til dansk stortalent

- Da vi kom tilbage på banen, havde jeg fået fornyede kræfter. Jeg havde det så godt, og jeg mener, at vi spillede ufatteligt (godt, red.) i femte sæt, fortæller han om den historiske triumf.

Hans makker, Juan Sebastián Cabal, kan ud over titlen se frem til, at han overtager førstepladsen i herredouble, når verdensranglisten bliver opdateret på mandag.

- Vi har lige vundet Wimbledon for Colombia. Det er kæmpestort for vores land. Det øjeblik, vi gennemlever lige nu, er bare sindssygt, siger Cabal.

Mens de to colombianere jublede sammen med venner og familie på tilskuerpladserne, var Nicolas Mahut i gang med at trøste en grædende Roger-Vasselin, som havde svært ved at acceptere det knebne nederlag.

Se også: Serena ydmyget!

Se også: Lykkelig Federer: Det var en af mine favoritkampe

Se også: Wozniacki afslører særpræget højdepunkt

Holger Rune må pakke til godt 30 rejseuger om året, men han elsker heldigvis livet på sportens globale landevej. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Verdens bedste 15-årige: Rundt om stortalentet Holger Rune

For Piotr Wozniacki har familien betydet alt, men på et tidspunkt måtte han beslutte at lægge det meste af sin tid i Carolines tenniskarriere, og det betød samtidig et smerteligt fravalg. Foto: Claus Bjørn Larsen Sport og Spil Åbenhjertig Piotr Wozniacki: Jeg har været en streng men kærlig far

Præmiepigen Martina Hingis charmerede først den ganske tennisverden, men så begyndte meget at gå galt. Foto: All Over Press Sport og Spil Kokain, utroskab og en alt for skarp tunge: Tennisdarling satte det hele over styr

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere