Annonce:
Annonce:

Medie: Djokovic får visum afvist - skal forlade landet

Novak Djokovics visum er blevet afvist af de australske myndigheder, og han bliver derfor sendt hjem

Novak Djokovic. Foto: LUCY NICHOLSON / Ritzau Scanpix.
Novak Djokovic. Foto: LUCY NICHOLSON / Ritzau Scanpix.
Annonce:
Følg Tennis

Historien om Novak Djokovic og Australian Open er ikke blevet en smuk fortælling.

Serberen har nu fået sit visum afvist af de australske myndigheder, og han kan derfor ikke komme ind i landet, hvor han ellers senere på måneden skulle have spillet den australske Grand Slam-turnering.

Det skriver BBC og flere store internationale medier.

Djokovic er blevet ført væk fra lufthavnen i Melbourne til et karantænehotel i en forstad til den australske storby.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Ifølge mediet bliver han sendt retur torsdag på et fly, men det vil hans advokater appellere.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Tennisstjernen har nægtet at oplyse, hvorvidt han er vaccineret mod coronavirus, og han har tidligere udtalt sig kritisk i forhold til at få vaccinen.

Annonce:

I Australien er adgangskravet, at man skal være vaccineret for at komme ind i landet, men delstaten Victoria, hvor Australian Open spilles, havde givet Djokovic en særlig tilladelse.

Den gik dog i vasken.

I videoen nedenfor fortæller Australiens premierminister, Scott Morrison, at Djokovic bliver sat på det næste fly hjem, hvis ikke hans bevis på medicinsk undtagelse for vaccination er på plads.

Australiens premierminister Scott Morrison siger, at Djokovic bliver sat på det næste fly hjem, hvis ikke hans bevis på medicinsk undtagelse for vaccination er på plads.

Ifølge kilder tæt på Australian Open planlægger Djokovic at søge om at få beslutningen omstødt.

Dermed kan serberens sag potentielt skulle afgøres hos Australiens højeste retsinstans.

Ingen særbehandling
Onsdag ankom Djokovic ellers til Melbourne.

Ifølge The Times kunne den 34-årige stjerne ikke komme gennem paskontrollen i storbyen. Et medlem af staben havde angiveligt lavet en fejl i forbindelse med udarbejdelsen af det visum, som en ikke-vaccineret person skal have for at komme ind i landet.

Annonce:

Og Djokovic havde efter sigende ikke dokumentation for den indrejsedispensation, han i første omgang havde fået. Derfor har han siden været tilbageholdt.

Australien har i to år været lukket helt ned på grund af coronavirus, hvor det næsten har været umuligt at komme ind og ud af landet. Mange australiere forstod derfor ikke, hvorfor Djokovic kunne få særbehandling i første omgang.

Han har vundet Australian Open ni gange i karrieren.

Australian Open går i gang 17. januar.

Australiere raser over Djokovic

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Regeringen har en regnemaskine, der forudsiger alt
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: