Mesterlige Wozniacki stormer i finalen

Caroline Wozniacki har ramt topformen i Charleston, og kan vinde sin første grustitel i otte år

Foto: Al Bello/Getty Images/Ritzau Scanpix
Foto: Al Bello/Getty Images/Ritzau Scanpix

Smilet var til at få øje på, da Caroline Wozniacki havde besejret sin kroatiske veninde Petra Martic i semifinalen i Charleston.

Glæden handlede naturligvis om, at hun nu står i finale nummer 55 i karrieren. Men mindst ligeså vigtigt var det, at hun ikke er hæmmet af den kroniske ledsygdom, som er blevet hendes alvorligste modstander i jagten på tennis-trofæer.

- Jeg er bare glad for, at mit helbred er godt. Alt andet kommer i anden række, lød det fra den glade vinder, der skulle bruge en time og 27 minutter på at sikre sejren i to sæt med cifrene 6-3, 6-4.

Og det var da også en dansk tennisstjerne, der spillede mere frit og bevægeligt end længe set.

Også selv om opgøret blev spillet på grus, som ikke ligefrem har været et favoritunderlag for Wozniacki.

Fra første bold viste hun stort overskud i duellerne, hvor Petra Martic ofte kom til kort, når danskeren smækkede det ene præcise passerslag efter det andet ned ad linjerne.

Tilmed var Caroline Wozniackis serv sjældent skarp, og alene i første sæt sendte hun hele seks esser afsted mod sin sagesløse modstander, der i perioder var reduceret til at være statist i den danske opvisning.

Men så let skulle det ikke blive ved med at være.

I andet sæt gik gassen lidt af Caroline Wozniacki i servepartierne. Andet sæt bød kun på et dansk es, og da Petra Martic brød til 4-4 netop, som tilskuerne begyndte at se bekymret op mod de regndråber, der dryppede på det grå grus, som er WTA-turneringen i Charlestons særkende, begyndte det at lugte af en unødvendig tresætter.

Men så viste Wozniacki klassen og brød prompte tilbage i et parti, der blandt andet bød på en lækkerbisken af et dansk lob.

Herfra blev sejren kørt sikkert i hus, og nu kan den danske superstjerne krone foråret med sin første grustitel i otte år, hvis hun fortsætter de fine takter i finalen.

Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Spritny sang fra Wozniacki - Treo: Kikset

Der er mange ligheder men også forskelle mellem Caroline Wozniacki som 16-årig og Clara Tauson i dag. Fotos: RITZAU SCANPIX Sport og Spil 16-årige Caroline versus Clara: Her er forskelle og ligheder

 

Her kommer Stefano. Den 20-årige græker er godt i gang med at lægge hele tennisverdenen for sine fødder. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Sportens nye superstar: Hjerteknuser og filosof

 

Caroline Wozniacki ryster champagneflasken efter sin grand slam i Australien. Men også finansielt har hun kunnet lade propperne springe. Foto: AP Sport og Spil Her er Danmarks bedst betalte sportsstjerner: Caroline rammer 100 millioner!

173 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere