Midt i krisen: Wozniacki kåret til lækreste OL-atlet nogensinde

Caroline Wozniacki er blevet tildelt en OL-hæder af den mere glamourøse slags, mens hun er i færd med at pleje sin ankelskade

Sådan så det ud, da Wozniacki blev præsenteret som dansk OL-fanebærer i februar. Nu er hun af et amerikanske medie blevet kåret til den lækreste OL-atlet gennem tiden.

Det kan godt være, der er langt mellem succesoplevelserne på banen i øjeblikket for Caroline Wozniacki.

Men selv om den skadede tennisspiller er raslet ned af WTA-ranglisten dette år, er hun ingenlunde glemt i den internationale verdenspresse. Snarere tværtimod.

I forhold til den danske OL-fanebærer synes fokus fra mediernes side dog i stigende grad nu at tage afsæt i hendes liv og optrædener uden for kridtstregerne. Men her har Wozniacki i 2016 så til gengæld også et kørt et triumftog af de helt store.

Siden hun lod sig fotografere til 2016-udgaven Sports Illustrated's Swimsuit Edition kun iført bodypaint, har Wozniacki kun lagt til sin status som eftertragtet blikfang i de kulørte magasiner såvel som hjemmesider med omtale af kendte som fokusområde.

Senest er hun netop landet på en førsteplads over det amerikanske onlinemedie ’The Richest’s liste over de mest sexede OL-atleter nogensinde. Hjemmesiden har præsenteret en top-15, hvor Wozniacki altså distancerer prominente kvindelige stjerner som eksempelvis alpin-dronningen Lindsey Vonn og tennis-kollegaen Maria Sharapova.

Wozniackis knap så succesrige OL-historik opremses i korte vendinger (3.runde-nederlag til Elena Dimentieva i 2008 samt exit i kvartfinalen i 2012 mod Serena Williams, red.) på hjemmesiden, inden fortællingen om danskeren bredes lidt mere ud i forhold til privatlivet.

Her hefter ’The Richest’ sig ved det kuldsejlede bryllup mellem Wozniacki og Rory McIlroy, der måtte aflyses i 2014, da nordireren fik kolde fødder.

Den beslutning stiller underholdnings-mediet sig ganske uforstående over for og afslutter den lille Wozniacki-fanfare med ordene: ’Det er i orden, Rory. Der er masser af mænd i verden, der vil elske at tage din plads.’

Wozniacki er i øjeblikket i færd med at komme sig over en ankelskade, som tvang hende til at melde afbud til French Open, der spilles i disse dage. Det var hendes første Grand Slam-afbud siden 2007, hvilket betyder, at hun før afbuddet har optrådt ved 36 af disse i træk.

Forhåbningerne i Wozniacki-lejren er, at Danmarks bedste kvindelige tennisspiller når at blive klar til græssæsonen og dermed også er at finde på deltager-listen, når Wimbledon serves i gang i juni.

Dernæst venter OL i Brasilien, som hun har kategoriseret som sæsonens helt store mål.

Se hele ’The Richest’-listen over de 15 kønneste kvindelige OL-atleter her:

15. Christina Vukicevic, Norge (atletik)

Norske Christina Vukicevic har tidligere i karrieren vundet guld ved ungdoms-OL, men kommer aldrig til at prøve det som voksen. Den 28-årige løber valgte tidligere på året at indstille karrieren, fordi hun skal være mor. (Foto: All Over Press)

14. Annette Gerritsen, Holland (skøjteløb)

Den hollanske skøjteløber Annette Gerritsen indtager 14. pladsen på listen. (Foto: All Over Press)
Den hollanske skøjteløber Annette Gerritsen indtager 14. pladsen på listen. (Foto: All Over Press)

13. Catalina Ponor, Rumænien (gymnastik)

Catalina Ponor kan mere end de fleste inden for gymnastik. Og så kan hun prale af at være nummer 13 på listen. (Foto: AP)
Catalina Ponor kan mere end de fleste inden for gymnastik. Og så kan hun prale af at være nummer 13 på listen. (Foto: AP)

12. Leryn Franco, Paraguay (spydkast)

Leryin Franco er 34 år gammel og har deltaget ved de tre seneste OL på stribe. Hun er tilmed blevet kåret til den smukkeste atlet under legene i Beijing i 2008.
Leryin Franco er 34 år gammel og har deltaget ved de tre seneste OL på stribe. Hun er tilmed blevet kåret til den smukkeste atlet under legene i Beijing i 2008.

11. Melanie Adams, Australien (stangspring)

10. Ellen Hoog, Holland (hockey)

Ellen Hoog har spillet mere end 100 kampe for det hollandske hockey-landshold. Om det er det, som gør, at den 30-årige kvinde holder sig så godt, skal være uvist. Men hun er i top 10 på denne liste. (Foto: All Over Press)

9. Natalie Coughlin, USA (svømning)

Ikke færre end ni olympiske medaljer har Natalie Coughlin vundet gennem karrieren, og amerikaneren får chancer for endnu flere, når hun stiller op ved OL i Rio til sommer. (Foto: ESPN)
Ikke færre end ni olympiske medaljer har Natalie Coughlin vundet gennem karrieren, og amerikaneren får chancer for endnu flere, når hun stiller op ved OL i Rio til sommer. (Foto: ESPN)

8. Lindsey Vonn, USA (skiløb)

Amerikanske Lindsey Vonn er en af de helt store profiler inden for skisporten og står noteret for en enkelt OL-guldmedalje. Den blev vundet i 2010 i Vancouver. (Foto: AP)
Amerikanske Lindsey Vonn er en af de helt store profiler inden for skisporten og står noteret for en enkelt OL-guldmedalje. Den blev vundet i 2010 i Vancouver. (Foto: AP)

7. Amanda Beard, USA (svømning)

Amanda Beard har både prøvet at være på forsiden af Playboy, men kan i sportslig regi prale af at have hjembragt syv OL-medaljer til sig selv og USA. (Foto: AP)
Amanda Beard har både prøvet at være på forsiden af Playboy, men kan i sportslig regi prale af at have hjembragt syv OL-medaljer til sig selv og USA. (Foto: AP)

6. Heather Mitts, USA (fodbold)

Heather Mitts har rundet de 37 år, men det forhindrer ikke den amerikanske fodboldspiller i at holde sig i så god form, at hun er klar til at stille op for USA ved OL i Rio til sommer. (Foto: All Over Press)

5. Antonija Sandrić, Kroatien (basketball)

Antonija Sandrić måler mere end 180 centimeter, hvilket kommer hende til gavn som kroatisk landsholdsspiller i basketball. (Foto: All Over Press)
Antonija Sandrić måler mere end 180 centimeter, hvilket kommer hende til gavn som kroatisk landsholdsspiller i basketball. (Foto: All Over Press)

4. Alex Morgan, USA (fodbold)

Alex Morgan har tidligere i karrieren været nomineret til Ballon d'Or. Hun scorede hattrick, da USA kvalificerede sig til OL i Rio efter en sejr over Trinidad og Tobago. (Foto: AP)
Alex Morgan har tidligere i karrieren været nomineret til Ballon d'Or. Hun scorede hattrick, da USA kvalificerede sig til OL i Rio efter en sejr over Trinidad og Tobago. (Foto: AP)

3. Maria Sharapova, Rusland (tennis)

Ligesom det er tilfældet for Caroline Wozniacki, får Maria Sharapova ikke spillet meget tennis i øjeblikket. Men det skyldes en verserende dopingsag, som endnu ikke har fundet sin afgørelse. (Foto: All Over Press)

2. Julia Mancuso, USA (skiløb)

Julia Mancuso er ligesom Lindsey Vonn ganske ferm til både at stå på ski og se godt ud. Og så har hun også en OL-guldmedalje på sit sit cv. Den blev vundet i 2006. (Foto: All Over Press)
Julia Mancuso er ligesom Lindsey Vonn ganske ferm til både at stå på ski og se godt ud. Og så har hun også en OL-guldmedalje på sit sit cv. Den blev vundet i 2006. (Foto: All Over Press)

1. Caroline Wozniacki, Danmark (tennis)

Det er længe siden, Caroline Wozniacki toppede WTA-verdensranglisten. Men nu kan danskeren glæde sig over at toppe listen her. (Foto: All Over Press)
Det er længe siden, Caroline Wozniacki toppede WTA-verdensranglisten. Men nu kan danskeren glæde sig over at toppe listen her. (Foto: All Over Press)

Flere af Caroline Wozniackis kollegaer i tennissporten mener, at hun er den mest overvurderede spiller. (Foto: AP/Andy Wong) Tennis - 20. maj. 2016 - kl. 06:32 Kollegaer på nakken af Wozniacki: Du er overvurderet

Se også: Caroline Wozniacki skifter rødt grus ud med rød løber

Se også: Trist Caroline må droppe French Open

91 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere