Million-regn i Miami: Wozniacki køber KÆMPE luksus-hjem

Caroline Wozniacki har sammen med kæresten David Lee betalt 13,5 millioner amerikanske dollars (87,5 millioner kroner, red.) for en ny luksus-lejlighed

Caroline Wozniacki triumferede for nylig i China Open. Nu får nogle af præmiepengene ben at gå på. Foto: Ritzau Scanpix
Caroline Wozniacki triumferede for nylig i China Open. Nu får nogle af præmiepengene ben at gå på. Foto: Ritzau Scanpix

678 kvadratmeter, fem badeværelser, fem soveværelser og en unik placering på millonær-øen Fisher Island ud for Miamis kyst i Florida.

Det er kendsgerningerne omkring Caroline Wozniackis nyeste lejlighedskøb, der er foretaget i selskab med hendes bedre halvdel David Lee for den nette sum af 87,5 millioner danske kroner.

Det skriver South Florida Business Journal, der desuden bringer billeder af luksus-lejligheden.

Netop Fisher Island er ikke ukendt land for Wozniacki. Her har hun boet siden 2014, hvor hun købte en lejlighed til omkring 10 millioner kroner. SE DEN HER.

ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER BILLEDET...

Der er god grund til at juble for David Lee. Han kan sammen med sin kommende kone se frem til masser af luksus i deres nye hjem. Foto: AP
Der er god grund til at juble for David Lee. Han kan sammen med sin kommende kone se frem til masser af luksus i deres nye hjem. Foto: AP
 

Denne gang er indkøbet foretaget med kæresten David Lee, og selvom der er brugt otte gange så mange millioner som dengang, er det ikke noget, der dræner Wozniacki-Lee-parrets konti.

Wozniacki har gennem sin tenniskarriere indtjent næsten 200 millioner kroner, og det er blot i præmiepenge. Alt imens har hun skovlet millioner ind på sponsorater, der har gjort hende til en holden kvinde.

ARTIKLEN FORTSÆTTER UNDER BILLEDET...

David Lee og Wozniacki i København. Foto: Linda Johansen.
David Lee og Wozniacki i København. Foto: Linda Johansen.
 

Også David Lee har styr på finanserne efter en lang karriere i den amerikanske basketliga NBA. Lee, der vandt sit eneste mesterskab med Golden State Warriors i 2015, menes også at være god for langt over 300 millioner efter en indbringende karriere, der sluttede i 2017.

David Lee friede sidste år til Wozniacki, men det kommende brudepar har endnu ikke meldt ud, hvornår brylluppet skal stå.

Indtil videre ved de i hvert fald, hvor de kan opbevare bryllupsgaverne. På 678 kvadratmeter ren luksus på Fisher Island.

Se også: Wozniacki i top på ny liste: Kun én tjener mere i verden

Se også: Caroline om det hårde prof-liv: Du må ikke vise svaghed

Se også: Wozniacki afslører: Sådan skal mit bryllup være

kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen