'Mit livs kærlighed' - Wozniacki overvældet af kærestens besked

Caroline Wozniacki og David Lee skal igen være langdistancekærester, og det har fået basketball-spilleren til at sende en besked, der går lige i hjertet

David Lee og Caroline Wozniacki  sammen til The Today Show. Foto: All Over
David Lee og Caroline Wozniacki sammen til The Today Show. Foto: All Over

Kærligheden mellem danske Caroline Wozniacki og amerikanske David Lee står i fuld flor, men nu skal de snart være langdistancekærester.

Wozniacki skal spille en række turneringer i Asien, mens NBA-sæsonen er lige om hjørnet for kæresten, der dog står uden klub lige nu.

De to har derfor sagt farvel og på gensyn, og David Lee har i en sjælden opdatering på Instagram fået mange hjerter til at smelte med sin besked til sin danske udkårne.

- Jeg vil ønske mit livs kærlighed fortsat succes, når hun indtager banen på den anden side af verden på sin asiatiske tur. Så stolt af at du er min, og jeg vil heppe på dig ved hver point, indtil du vender tilbage.

Wozniacki har også skrevet tilbage til den romantiske kæreste.

- Aww! Jeg elsker dig, David Lee, skriver hun efterfulgt af et hjerte.

Den danske tennisstjerne skal i kamp i Seoul i morgen, og hun håber selvfølgelig på at gøre det godt i Sydkorea, så hun kan få sæsonens første titel efter et par mislykkede finaler tidligere på sæsonen.

Wozniacki og Lee har nydt deres fritid sammen:

Photobomb

Et opslag delt af Caroline Wozniacki (@carowozniacki) den

Kæresten på klubjagt
David Lee står lige nu uden klub, og der er under en måned til, første kamp spilles i verdens bedste basketballliga, NBA.

Sidste sæson sluttede, da Lee blev skadet i en slutspilskamp. Han måtte forlade arenaen i kørestol, og de første meldinger fra blandt andet ESPN gik på, at der skulle være en bristning i knæskalssenen. Det var dog ikke så slemt, og han undgik operation.

Han havde muligheden for at forlænge aftalen med Spurs med et år, men valgte at takke nej.

Den 34-årige center har 12 år på bagen, hvor han har repræsenteret fem forskellige hold. Han har med andre ord bevist, hvad han kan, og at han er professionel ind til benet.

For lidt over en uges tid siden spillede han med nogle af sportens største stjerner, der var samlet i New York. Russell Westbrook, James Harden and Chris Paul var blandt de mest feterede navne, så David Lee holder sig i den grad i gang.

Se også: Smuk Wozniacki fejrede tennisstjernens bryllup

Se også: Wozniacki og kæresten stryger ind på power-liste - se deres placering

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen