Modtager undskyldning fra rasende fan

Det var nok en overrasket Holger Rune, der modtog en helhjertet undskyldning fra en fan, der ellers havde givet noget af en sviner

Holger Rune modtog de ubehagelige beskeder efter et nederlag mod Gastao Elias i finalen i challenger-turneringen. Foto: Oscar Roberto Castro / Ritzau Scanpix
Holger Rune modtog de ubehagelige beskeder efter et nederlag mod Gastao Elias i finalen i challenger-turneringen. Foto: Oscar Roberto Castro / Ritzau Scanpix

Hos tennis-spilleren Holger Rune er det ikke uvant at modtage hadefulde beskeder på de sociale medier, og det bliver normalt ordnet med en simpel blokering.

Holger Rune blev dog nok alligevel overrasket, da han modtog en besked fra en følger, der havde lavet en konto udelukkende for at sige undskyld for de hadefulde beskeder.

Det skriver TV 2 SPORT.

Den undskyldende fans havde således skrevet til Holger Rune:

- Jeg sendte en ond besked om, at du fejlede, og at du er en gnom. Det vil jeg virkelig gerne undskylde for. Jeg har ikke så mange penge, og spillede 600 bucks på dig. Du fortjente ikke at blive svinet til. Undskyld, jeg har det forfærdeligt over det, skriver han med henvisning til Rune finalenederlag i Portugal.

Det kan du læse mere om her: Finale-nedtur: Holger misser triumf

Den undskyldende fan fik da også svar tilbage fra Holger Rune.

-  Tak, fordi du er ærlig. Støtte er vigtigt i en solosport som tennis, skrev Holger Rune, og takkede også følgeren for undskyldningen.

Holger Rune har delt beskederne på sin Instagram story, hvor de ikke længere er tilgængelige.

Virkelig nasty
Aneke Rune, der er mor og manager til Holger Rune, fortæller til TV 2 SPORT, at de ubehagelige beskeder bestemt ikke er uvant for den unge tennis-spiller, især når den har stået på nederlag.

- Holger ved godt, hvad det handler om. For nogen er hans kamp måske næste uges middag, og så bliver tonen mere alvorlig, fortæller Aneke Rune.

Yderligere fortæller hun også, at Holger Rune har valgt at dele udvekslingen med den oprørte fan, for at appellere til en god tone på sociale medier.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Søndag sender Ekstra Bladet eksklusivt boksebraget mellem Floyd Mayweather og Logan Paul. Se en teaser for braget her.