Moren i stort dilemma: - Han ELSKER jo Italien

Holger Rune spillede kvalifikationskamp i Rom trods skadesproblemer

Aneke og Holger Rune overvejede, om den danske tennisstjerne skulle havde spillet kvalifikationskampen. Foto: Alexander Hassenstein/Getty Images
Aneke og Holger Rune overvejede, om den danske tennisstjerne skulle havde spillet kvalifikationskampen. Foto: Alexander Hassenstein/Getty Images
Følg Tennis

Kærligheden vejer ofte tungere end alt andet.

Også for den danske stjerne Holger Rune.

Tennisspilleren var ikke helt fit for fight til lørdagens kvalifikationskamp mod bolivianeren Hugo Dellien. Han stillede alligevel op trods problemer med akillessenen, da det blev til et nederlag på 1-6, 6-1, 3-6.

- Det var pisse ærgerligt. Jeg havde det godt på fornemmelsen i går og snakkede med ham, om vi skulle trække ham, men han ELSKER jo Italien, siger manager og mor, Aneke Rune, til Ekstra Bladet.

- Fansene her er fantastiske. De elsker Holger. Der er bare en skide god atmosfære. Det er svært for Holger at sige nej til Italien.

Derfor var det også et dilemma, som Holger Rune-lejren stod i.

- Vi snakkede om efter kampen, om jeg skulle have været den, der gik ind og tog beslutningen for at sige 'det kan godt være, du elsker Italien, men du er ikke klar'.

- Han kunne ikke sætte ordentlig af til sin serv, så er det jo også irriterende. Når du er mand og ikke har en serv, så er du jo amputeret. Det blev sådan en kartoffel-serv, indkast-agtigt. Det er jo ikke optimalt.

Efter succesen i München, hvor Holger Rune vandt sin første ATP-turnering, røg han ud i kvalifikationen i Rom, da danskeren havde problemer med akillessenen. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix
Efter succesen i München, hvor Holger Rune vandt sin første ATP-turnering, røg han ud i kvalifikationen i Rom, da danskeren havde problemer med akillessenen. Foto: Christof Stache/Ritzau Scanpix

Undrer sig
Trods en plads som nummer 45 på verdensranglisten skulle 19-årige Holger Rune spille kvalifikation, da han blev tilmeldt for flere uger siden.

- Sådan har det altid været. Det virker bare rigtig underligt. Det gør det, og så kunne vi selvfølgelig har ladet være med at spille, men det var en Masters 1000 i Rom, så vi ville gerne være der, siger Aneke Rune.

Holger Rune vil få behandling de kommende dage ved tennisakademiet Mouratoglou i Sydfrankrig, hvorefter Holger Rune også skal træne med den russiske verdensstjerne Daniil Medvedev.

Næste turnering for Rune er i Lyon. ATP 250-turneringen begynder 15. maj, inden grand slam-turneringen French Open venter efterfølgende.

BREAKINGBREAKING
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+