Annonce:
Annonce:

Nadal er færdig i Australian Open

Hårdt plaget af en skade i hoften tabte Rafael Nadal 0-3 i sæt til Mackenzie McDonald i Australian Open

Rafael Nadal modtog behandling, da han tabte til Mackenzie McDonald. Foto: Loren Elliott/Reuters
Rafael Nadal modtog behandling, da han tabte til Mackenzie McDonald. Foto: Loren Elliott/Reuters
Annonce:
Følg Tennis

Det spanske tennisikon Rafael Nadal er ude af årets første grand slam-turnering allerede efter anden runde.

Det blev en kendsgerning, da den topseedede spanier tabte til amerikaneren Mackenzie McDonald i tre sæt i Australian Open.

36-årige Nadal, der også er forsvarende mester i Melbourne, tabte med cifrene 4-6, 4-6, 5-7.

Med til historien hører dog, at Nadal var hårdt plaget af en skade fra midtvejs i andet sæt og derfor ikke kunne spille for fuld kraft.

Ved stillingen 3-5 i andet sæt måtte han forlade banen for at modtage behandling, men han kom tilbage og fortsatte. Han kunne dog ikke forhindre nederlaget i andet sæt.

McDonald havde givet sig selv en perfekt start på kampen, da han brød Nadal i det allerførste parti. Han brød også til 4-1, og selv om Nadal pyntede på stillingen, kørte amerikaneren sættet hjem på 47 minutter.

Annonce:

Historien gentog sig i andet sæt med amerikansk føring på 2-0. Denne gang svarede Nadal tilbage med det samme, men det var en stakket frist for spanieren, der også blev brudt til 3-4.

Og nu havde Nadal desuden hofteproblemer at forholde sig til. Dem fik han behandling for et parti senere, og da han kom tilbage på banen, tabte han andet sæt.

Nadal er kendt som en fighter, der aldrig giver op, og det skete heller ikke her. Spanieren holdt serv frem til stillingen 5-5 i tredje sæt, men så gik den heller ikke længere.

McDonald spillede sig frem til tre breakbolde og udnyttede den anden til at bringe sig på 6-5.

Nadal havde svært ved at løbe frem til boldene, og derfor måtte det næsten være et spørgsmål om tid, inden amerikaneren vandt.

McDonald havde da heller ingen problemer med at serve sejren hjem i det næste parti, da han udnyttede sin første matchbold.

Nadal har herrernes rekord for flest grand slam-titler i single med sine 22 triumfer. Serberen Novak Djokovic, der er favorit til at vinde Australian Open, er noteret for 21 grand slam-triumfer.

Annonce:

En outsider til titlen er tredjeseedede Stefanos Tsitsipas, der torsdag spillede sig overbevisende videre til tredje runde. Han slog australieren Rinky Hijikata, der var med på et wildcard, med 6-2, 6-0, 6-3.

Også syvendeseedede Daniil Medvedev, der vandt US Open i 2021, vandt 3-0 i sæt, mens sjetteseedede Felix Auger-Aliassime måtte kæmpe hårdt, før Alex Molcan var slået i fem sæt.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

rente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabatrente-rabat
Annonce:

Mest læste lige nu

Anders Fogh havde næsegrus beundring for kommunist-Kina
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt

Mere om krim med Ekstra Bladet+

LIGE NU

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: