Annonce:
Annonce:

Netflix kan have svaret

Ingen ved, hvad der helt præcist skete i omklædningsrummet efter French Open-kampen mellem Holger Rune og Casper Ruud ud over de to - og så måske Netflix

Casper Ruud slog Holger Rune i fire sæt i kvartfinale-kampen. Foto: GONZALO FUENTES/Ritzau Scanpix
Casper Ruud slog Holger Rune i fire sæt i kvartfinale-kampen. Foto: GONZALO FUENTES/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Tennis

Der blev kastet med anklager og stikpiller fra begge lejre, efter Holger Rune beskyldte norske Casper Ruud for at have råbt 'JAAA' op i hovedet på ham i omklædningsrummet efter deres kvartfinale-kamp i French Open tilbage i maj.

En fejde, der trak overskrifter i danske, norske og utallige udenlandske medier.

Men på trods af de mange beskyldninger ved ingen, hvad der helt præcis foregik i det omklædningsrum. Ud over de to spillere selvfølgelig.

Og måske lige Netflix.

Streaminggiganten var nemlig i gang med at optage til deres nye dokumenter om tennisstjerner med de samme producere som fra 'Formula 1: Drive to Survive'-serien.

Og deres kameraer har muligvis fanget episoden i omklædningsrummet, skriver norske VG.

Casper Ruud har tidligere kaldt Holger Runes udlægning af episoden for 'en stor løgn'.

Ifølge Casper Ruud er det ikke umuligt, at Netflix kan give omverdenen svar på, hvad der egentlig skete.

Annonce:

- Det kan godt være. Jeg kan dog ikke huske, hvor der var kameraer, men der var ikke så mange kameraer i omklædningsrummet, hvor Rune mente det her foregik, siger han og fortsætter.

- Men hvis der var kameraer, så ville de vise, at det ikke skete. Så ville vi få svar på det. I det mindste ved jeg, hvad der skete. Jeg er ikke nervøs for, hvad kameraerne har fanget.

Ekstra Bladet har henvendt sig til Netflix for at få en kommentar.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Casper Ruud frygter ikke, hvad Netflix' kameraer muligvis har fanget. Foto: GONZALO FUENTES/Ritzau Scanpix
Casper Ruud frygter ikke, hvad Netflix' kameraer muligvis har fanget. Foto: GONZALO FUENTES/Ritzau Scanpix
 

Den nye melding kommer på et øjeblik, hvor der er endelig er kommet en mere forsonlig stemning mellem de to.

Casper Ruud sagde til Ekstra Bladet søndag på Wimbledon-anlægget, at han rigtig gerne vil tale med Rune om det.

- Jeg håber, jeg får muligheden for at tale med ham snart. Måske her. Måske et andet sted, så vi kan lægge det helt bag os, men i min verden er jeg videre, sagde han og tilføjede, at han har meget respekt for danskeren.

I Holger Runes lejr satte de stor pris på ordene og roste også nordmanden.

Annonce:

Men måske kan Netflix' optagelser sætte en helt ny bølge i gang. Tiden må vise, om kameraerne fangede et af turneringens helt store samtaleemner.

Forstå konflikten mellem Rune og Ruud

Til pressen efter kvartfinalen

...sendte Casper Ruud en stikpille afsted mod Holger Rune. Han var ikke tilfreds med danskerens opførsel under kampen.

- Jeg skal ikke stå her og sige, at han opfører sig dårligt, men der er megen råben og skrigen og lidt meget drama til tider. Hvis han ønsker at bruge energi på at brøle, skrige og gøre nar, så må han gøre det, siger nordmanden efter kampen.

Senere på natten

...fortæller Holger Rune om en ubehagelig oplevelse i omklædningsrummet efter kampen, hvor Casper Ruud råber 'JAAAA' op i hovedet på ham, idet han går forbi danskeren med sit team.

- Jeg tænkte bare: Hvad fanden laver du? Det gør man kraftedeme ikke. Du kan juble på banen alt det, du vil, og være glad. Det gør jeg også selv, når jeg vinder. Men det der er så dårlig stil. Hav dog lidt respekt, siger Holger Rune til Ekstra Bladet kort efter episoden.

Torsdag formiddag

...anklager Casper Ruuds far Holger Rune for at lyve om episoden. Det skriver han i en besked til norske NRK.

- Det er slet og ret løgn, kommer det i en besked fra far Christian Ruud.

Kort tid efter

...svarer Holger Runes mor, Aneke, igen på anklagen om løgn.

- De kan jo ikke sige andet. Det er jo pinligt. Faren var gået, så han kan jo af gode grunde ikke vide det. Det var kun den fysiske behandler, der var der, oplyser Aneke Rune til Ekstra Bladet.

Torsdag aften

...er hovedpersonen selv så ude og kommentere på Holger Runes historie fra omklædningsrummet.

- Det er forkert, det Holger påstår. Det er virkelig ikke det, der skete. Vi var i omklædningsrummet efter kampen, og det er et stort rum. Der er mange spillere, så vi sad i hver vores ende af rummet.

Sent samme aften

...har Holger Rune fået nok af medietrykket, og i en story på Instagram, beder han om ro.

- Der foregår meget snak om min og Caspers kamp i går (onsdag, red.). Jeg havde en fantastisk turnering, og Casper står foran sin første grand slam-semifinale i morgen (fredag, red.).

- Lad ham arbejde, og lad mig nyde mine store resultater og nogle dages fri. Held og lykke i morgen, Casper, skriver den 19-årige dansker til nordmanden.

28. juni

... samme dag, som Holger Rune spiller sin første kamp i Wimbledon, skriver norske VG, at Netflix måske kan gøre os klogere på, hvad der rent faktisk skete i omklædningsrummet den dag.

De var nemlig i gang med at filme deres nye dokumentar om tennisstjerner med de samme producere, der står bag 'Formula 1: Drive to survive'- serien. Og deres kameraer har muligvis fanget episoden i omklædningsrummet.

- Hvis der var kameraer, ville de bevise, at det (Ruud, der råber af Holger, red.) ikke skete, siger Casper Ruud til VG.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst:

Forlod banen: Skulle på toilettet

Holger Rune er ude af Wimbledon

Holgers millioner: Så rig er han allerede

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Første afsnit af Ekstra Bladets Tour de France-podcast, Ekstra Tour, er ude nu. Lyt med herunder, hvis du vil høre, hvordan Tour de France kom til Danmark.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

I naturen foregår sex, vold, incest og voldtægter
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: