Novak Djokovic vinder på historisk dag for Rafael Nadal

Novak Djokovic holder kursen mod sin tredje finale i træk, og Rafael Nadal henter jubilæumssejr

Novak Djokovic spillede sig videre til tredje runde i French Open i tre sæt. (Foto: AP)
Novak Djokovic spillede sig videre til tredje runde i French Open i tre sæt. (Foto: AP)

Tennissportens nummer ét hos herrerne, Novak Djokovic, holder kursen mod sin tredje finale i træk i French Open, hvor han forsøger at vinde den eneste grand slam-titel, han endnu ikke har i samlingen.

Torsdag slog serberen sig videre til tredje runde med en sejr i tre sæt over Steve Darcis fra Belgien. 7-5, 6-3, 6-4 blev cifrene.

Det var sejr nummer 50 i karrieren ved French Open for Novak Djokovic.

Også den fjerdeseedede hos herrerne, grusmaskinen Rafael Nadal, er klar til tredje runde.

Se også: French Open-vinderen sparer kræfter i anden runde

Nadal er en af Djokovic' helt store rivaler, og Nadal har vundet French Open ni gange, og med sin sejr over Facundo Bagnis i tre sæt, blev Nadal den blot ottende herrespiller i historien til at vinde 200 grand slam-kampe.

29-årige Rafael Nadals sejr over argentineren, der er nummer 99 i verden, lød på 6-3, 6-0, 6-3.

Rekorden for flest vundne kampe i grand slam-turneringer tilhører Roger Federer.

Hans rekordantal lyder på 302 sejre, men bliver ikke forbedret i Paris, idet Federer ikke deltager i årets turnering på grund af rygproblemer.

I damesingle havde topseedede Serena Williams ingen problemer med at spille sig videre til tredje runde.

Den 34-årige amerikaner vandt 6-2, 6-1 over brasilianeren Teliana Pereira.

Serena Williams har tre gange vundet French Open, senest sidste år.

Caroline Wozniacki er af amerikanske medie blevet kåret til den lækreste OL-atlet gennem tiden. (Foto: Finn Frandsen) Tennis - 25. maj. 2016 - kl. 20:31 Midt i krisen: Wozniacki kåret til lækreste OL-atlet nogensinde

1 kommentar
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere