Nu reagerer WTA: Dybt bekymrede for Peng

Tolv dage efter hendes anklage mod kinesisk toppolitiker får Peng Shuai nu støtte af WTA, som kræver, at de kinesiske myndigheder behandler hende retfærdigt

Nu får Peng Shuai endelig støtte af WTA, kvindernes tennisorganisation. Foto: William West/Ritzau Scanpix
Nu får Peng Shuai endelig støtte af WTA, kvindernes tennisorganisation. Foto: William West/Ritzau Scanpix

Tolv døgn varede det, men nu reagerer WTA, kvindernes tennisorganisation, på den kritiske situation, kinesiske Peng Shuai befinder sig i, efter at hun har anklaget tidligere vicepræsident og medlem af politbureauet, Zhang Gaoli, for at have misbrugt hende seksuelt.

Hendes opslag på Weibo blev fjernet efter tyve minutter, og siden har hendes profil været censureret. Senest er det kommet frem, at den 35-årige topspiller er helt forsvundet i det store land, der ikke er kendt for at håndhæve menneskerettighederne.

I et statement beder WTA, der de senere år har vækstet massivt i Kina og det øvrige Asien,  om, at al censur omkring hendes færden på sociale medier ophæves.

WTA’s formand og direktør, Steve Simon, udtaler sin dybe bekymring ovenpå ’de seneste begivenheder i Kina’ angående Peng Shuai.

‘Som en organisation, der er dedikeret til kvinder, er vi tro mod de principper, vi blev grundlagt på – lighed, muligheder og respekt’, hedder det videre.

Steve Simon anfører, at ’Peng Shuai fortjener at blive hørt, og at hendes anklager mod en tidligere kinesisk lede angående seksuelt misbrug må behandles med mest mulig alvor’, ikke ignoreret – som det hidtil har været tilfældet hos myndighederne.

Den tidligere vice-premierminister Zhang Gaoli bliver anklaget for at have sexmidbrugt den 40 år yngre tennisspiller. Foto: Wu Hong/Ritzau Scanpix
Den tidligere vice-premierminister Zhang Gaoli bliver anklaget for at have sexmidbrugt den 40 år yngre tennisspiller. Foto: Wu Hong/Ritzau Scanpix

’Vi vil rose Peng Shuai for hendes bemærkelsesværdige mod og styrke til at træde frem. Kvinder rundt i verden finder deres stemmer, så uretfærdighed kan løses. Vi forventer, at denne sag blive behandlet ordentligt forstået på den måde, at anklagerne bliver undersøgt fuldstændigt, på fair vis og uden censur’, lyder det.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær