Annonce:
Annonce:

Ny manager: Holger har hele pakken

Erfarne Philippe Weiss ser top-potentiale i Holger Rune, men er også opmærksom på ikke at ’brænde ham af’ ved at forcere hans udvikling

Holger Rune, der her i færd med at besejre verdens nummer 28, franske Benoit Paire, har et meget stort potentiale, mener hans nye manager. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Holger Rune, der her i færd med at besejre verdens nummer 28, franske Benoit Paire, har et meget stort potentiale, mener hans nye manager. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Tennis

Med baggrund i sine 25 år i tennisbranchen ved Philippe Weiss godt, at man ikke altid kan regne med, at sportens åbenlyse stortalenter og vindere af junior-grand slams også bliver fast inventar i seniorernes verdenselite.

Men franskmanden har svært ved at skjule sin begejstring over at være blevet manager for 17-årige Holger Rune, der sidste år vandt French Open og i år har påbegyndt sin opstigning på seniorernes verdensrangliste.

- Han har hele pakken. Han har masser af våben, han har sit projekt, og han har sin familie, der står helt bag ham. I mine øjne er alle trafiklys grønne foran ham, når vi taler om at nå et topniveau, lyder det i telefonen fra Frankrig.

- Vi vil ikke tale en målsætning om at nå Top X indenfor den og den tidshorisont, men vi vil arbejde imod Top 10 eller Top 20 i fremtiden, for det er der, vi ser ham.

Annonce:

Philippe Weiss repræsenterer det fremstormende sportsmarketingfirma indenfor tennis, Tennium. Han trak i februar sammen med Caroline Wozniackis franske manager, Julien Cassaigne, en række klienter med sig over fra den store konkurrent Lagardère.

Men hans kendskab til Holger Rune går længere tilbage.

- Jeg har kendt ham i fem år. Jeg bor i Nice og mødte ham på Patrick Mouratoglou’s (Serena Williams træner, red.) akademi, hvor han trænede. Siden da har vi haft en relation.

- Jeg var imponeret, fordi han var så fokuseret. Hovedsagen er hans determination fra så ung en alder, forklarer franskmanden.

- Jeg har været længe i industrien og set, hvor mange unge, der er blevet ’scoutet’ som den næste topspiller. Mange har været talentfulde men ikke dedikerede nok til at levere det hårde arbejde. Du skal finde dem med begge dele, for at det skal lykkes.

Philippe Weiss (tv) har i mange år været manager for kroatiske Ana Konjuh, der her har vundet en turnering i Nottingham. Foto: Getty Images
Philippe Weiss (tv) har i mange år været manager for kroatiske Ana Konjuh, der her har vundet en turnering i Nottingham. Foto: Getty Images

Han ser lige nøjagtigt den afgørende kombination dokumenteret hos Holger Rune.

- Han er meget talentfuld. Når du vinder French Open som 16-årig, så har du noget, og så plejer du at ramme toppen et par år senere. Men han er 17 år, så alt kan stadig ske.

Annonce:

- Men hvis det fysiske følger med, og vi træffer de rigtige beslutninger, så er hans potentiale meget stort. Min opgave er at sætte de rigtige mål og optimere det.

En hurtig fremgang på ranglisten er selvsagt essentiel i forhold til at spille stadigt større turneringer, men Holger Runes udvikling må ikke blive forhastet, understreger Philippe Weiss.

- I Holger alder må vi ikke kun kigge på resultater. Vi skal stadig beskytte knægten. Vi skal være tålmodige og finde den rette balance. Vi skal stadig udvikle ham, og vi må ikke brænde nogle trin på trappen af. Vi skal tage dem stille og roligt.

- Holger er ikke nogen færdig spiller. Han skal stadig vokse og forbedre sig, siger han.

Holger Rune skal første frem med en vis tålmodighed, mener Philippe Weiss. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix)
Holger Rune skal første frem med en vis tålmodighed, mener Philippe Weiss. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix)

- Og så skal han selvfølgelig stadig arbejde hårdt. Så må vi udenfor banen sørge for, at han er omgivet af de rette folk, sportsligt, fysisk og mentalt, lige som vi skal lave de rigtige kald i forhold til hans karriere og turneringsaktivitet.

Annonce:

Også det økonomiske aspekt er en stor del af det fælles projekt, for det kræver mange midler at skabe en topspiller.

- Her skal vi selvfølgelig også hjælpe. Vi har forbindelser både på og udenfor banen og har den globale platform, der kræves for at yde en 360 graders rådgivning.

Holger Rune var indtil for nylig repræsenteret af svenske Nina Wennerstrøm fra firmaet WeSport.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Caroline Wozniacki stoppede i januar sin karriere ved Australian Open. Nu er det blandt andre Holger Rune, der skal forsvare de danske farver i toptennis. Foto: Roger Parker
Caroline Wozniacki stoppede i januar sin karriere ved Australian Open. Nu er det blandt andre Holger Rune, der skal forsvare de danske farver i toptennis. Foto: Roger Parker
 

Caroline tog de rette skridt

- Caroline Wozniacki indløste tidligt sit potentiale og blev på toppen i mange år. Men vi har set mange andre, der hurtigt forsvandt igen, fordi de glemte det hårde arbejde og ikke havde de rette folk omkring sig.

Sådan advarer Philippe Weiss om en af faldgruberne ved tidligt at ramme tennistoppen, og af samme grund er han opmærksom på, at man ikke bare skal prøve at skyde genvej via for mange wildcards til et turneringsniveau, der måske stadig er for højt.

Annonce:

Tennium ejer allerede ATP-turneringer i Buenos Aires og Antwerpen og er på udkig efter flere, men derfor kan det godt være, at man i nogle tilfælde vil se bort fra Holger Rune.

- Wildcards kan være et fasttrack til toppen. De er vigtige, når de kan hjælpe, men de skal ikke gøre, at du brænder spilleren af, siger han.

- Når du vinder ITF-turneringer, viser du, at du er klar til at spille på et højere niveau, men du skal ikke nødvendigvis springe det niveau over. Så mange spillere er blevet ødelagt af at få de forkerte wildcards. Du skal gøre dig fortjent til rangering, for så følger din udvikling med.

Han tør dog godt dele Holger Runes egen drøm om at spille kvalifikation til French Open 2021.

- Hvorfor ikke? Han skal nok være i Top 200 for at være inde, men han kan jo også slå spillere fra Top 200. For misforstå mig ikke: Vi er klar til at skifte gear. Du skal heller ikke blive for længe på lavere niveau.

- For Caroline gik det virkelig stærkt opad, og det er et nøgle-år, der venter for Holger.

Annonce:

Ved jeg kan få børn

Måtte bæres ud af sengen

Danmarks nye darling: For ung til lykkepiller

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: