Annonce:
Annonce:

Ny nedtur: Clara Tauson i frit fald

Clara Tauson falder 18 pladser på verdensranglisten og er nu nummer 139. Novak Djokovic er tilbage på førstepladsen hos mændene, hvor Holger Rune holder sin ottendeplads

Clara Tauson er nede som nummer 139 i verden. Foto: Seth Wenig/Ritzau Scanpix
Clara Tauson er nede som nummer 139 i verden. Foto: Seth Wenig/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Tennis

Bunden ser ikke ud til at være nået for Danmarks bedste kvindelige tennisspiller, Clara Tauson.

På den netop opdaterede verdensrangliste er Tauson faldet yderligere 18 pladser, så hun nu er nummer 139. For 13 måneder siden lå hun nummer 33.

Nedturen skyldes ikke mindst skader, som har kostet et hav af turneringer. Senest måtte hun trække sig fra en kamp i ITF-turneringen i slovenske Murska Sobota.

Hos kvinderne er der ingen forskydninger i top 3, der har polske Iga Swiatek klart i spidsen.

Hos mændene var det ikke længe, at spanieren Carlos Alcaraz fik lov til at ligge nummer et på verdensranglisten i tennis i denne omgang.

Efter to uger øverst på listen blev han mandag stødt af tronen af Novak Djokovic.

Serberen var ellers fraværende i den netop overståede Miami Open, fordi han ikke kan få lov til at rejse ind i USA uden at være coronavaccineret. Alligevel avancerer han fra anden- til førstepladsen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Novak Djokovic er tilbage på verdensranglistens førstepladsen. Foto: Karim Sahib/Ritzau Scanpix
Novak Djokovic er tilbage på verdensranglistens førstepladsen. Foto: Karim Sahib/Ritzau Scanpix
 

Det skyldes, at han heller ikke deltog sidste år og derfor ikke havde point at forsvare. Det havde Alcaraz til gengæld.

Han vandt Miami Open sidste år, men nåede kun til semifinalen i sidste uge. Dermed mister han 640 point.

Det er Djokovics 381. uge som nummer et i verden. Det er mere end nogen anden.

Russeren Daniil Medvedev rykker op på fjerdepladsen bag græske Stefanos Tsitsipas efter finalesejren over Jannik Sinner i Miami Open.

Italienske Sinner rykker med finalen op som nummer ni, lige bag Holger Rune, der beholder ottendepladsen.

 

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: