Ny udvikling: Domstol tager stilling mandag

Først i begyndelsen af næste uge vil en dommer tage stilling til Novak Djokovics videre skæbne i Australien

Det vides ikke, om Djokovic kommer til at spille Australian Open. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Det vides ikke, om Djokovic kommer til at spille Australian Open. Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Følg Tennis

Tennisspilleren Novak Djokovics deltagelse i Australian Open afgøres tidligst på mandag.

Det har en domstol afgjort torsdag morgen dansk tid.

Den serbiske verdensetter er rejst til Melbourne, hvor turneringen spilles. Han hævder, at han har fået dispensation fra myndighedernes krav i forhold til landets coronareglement.

Man skal være vaccineret for at rejse ind i Australien eller have en særlig grund til ikke at være vaccineret.

Djokovic har gennem flere måneder ikke ønsket at fortælle, hvorvidt han er vaccineret mod coronavirus.

Ved indrejsen til Australien fik Djokovic onsdag afvist sit visum, til trods for at han hævder at have fået dispensation. Han blev efterfølgende fragtet til et karantænehotel.

Djokovics advokater har efterfølgende forsøgt at få myndighedernes beslutning om at afvise hans visum omstødt, så serberen kan stille til start i grand slam-turneringen. Den begynder om halvanden uge i Melbourne.

Torsdag morgen dansk tid har en dommer vurderet sagen og besluttet udskyde behandlingen til mandag klokken 10 lokal tid.

Inden da skal Djokovic fremkomme med beviser for, hvorfor han mener, at han er berettiget til indrejse.

Statsadvokat Christopher Tran oplyser, at Australien ikke har planer om at deportere Djokovic inden da. Djokovic vil indtil afgørelsen opholde sig i myndighedernes varetægt.

Sagen omkring Novak Djokovic har skabt stor virak i Australien, hvor flere australiere i første omgang mente, at serberen havde fået særbehandling.

Det blev efterfølgende afvist af Australiens premierminister Scott Morrison.

I mellemtiden truer situationen også med at udløse en diplomatisk krise mellem Australien og Serbien.

Således gik Serbiens præsident onsdag ind i sagen og meldte ud, at 'chikanen af verden bedste tennisspiller' skal stoppe omgående.

Australian Open går i gang 17. januar.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?