Nytårsbombe: Serena melder fra

Serena Williams har valgt at melde afbud til årets første grand slam

Serena Williams var i aktion i en showkamp 30. december, men nu har hun meldt fra til årets første grand slam. Foto: AP
Serena Williams var i aktion i en showkamp 30. december, men nu har hun meldt fra til årets første grand slam. Foto: AP

Der skal findes en ny vinder af kvindernes Australian Open, når årets første grand slam-turnering spilles senere i januar.

36-årige Serena Williams har nemlig valgt at udskyde sit comeback efter at være blevet mor til lille Olympia i starten af september. Hun har nu valgt at trække sig fra turneringen.

- Selvom jeg er super tæt på, så er jeg ikke, hvor jeg gerne vil være, siger Williams ifølge BBC.

- Min træner og mit team har altid sagt, at jeg kun skal deltage i turneringer, når jeg er klar til at gå hele vejen, siger Williams.

Serena Williams var i aktion i en showkamp 30. december, men nu har hun meldt fra til årets første grand slam. Foto: AP
Serena Williams var i aktion i en showkamp 30. december, men nu har hun meldt fra til årets første grand slam. Foto: AP

Se også: Tragisk nyhed: Tennisstjerne død - blev bare 43 år

- Jeg kan konkurrere, men jeg ønsker ikke bare at konkurrere. Jeg ønsker at gøre det langt bedre end det, og for at gøre det behøver jeg mere tid, siger Williams.

- Mindet om sidste års Australian Open er noget, jeg vil tage med mig, og Olympia og jeg ser frem til at komme tilbage, siger Williams.

Det er første gang siden 2011, at Serena Williams misser Australian Open.

Serena Williams er i øjeblikket nede som nummer 22 på verdensranglisten, hvor Caroline Wozniacki er nummer tre. Amerikaneren spillede en showkamp mod Jelena Ostapenko i Abu Dhabi 30. december, men har ellers ikke spillet siden før graviditeten.

SE TV-KLIP FRA KAMPEN I TV-AFSPILLEREN OVER ARTIKLEN

Den kamp tabte hun med de sjove cifre 6-2, 3-6, 10-5, og efter kampen afslørede Serena Williams, at hun havde tænkt på sin datter under kampen.

- Jeg var lidt bekymret på banen. Jeg så hen på min lejr og tænkte; 'er Olympia okay?' Den første kamp er altid utrolig hård, men det gik fint, og jeg er glad for, at jeg kunne gøre de sagde hun til WTA's hjemmeside.

Serena Williams har vundet 22 grand slam-titler i karrieren, men må altså vente minimum til French Open i maj med at vinde den næste.

Caroline Wozniacki er kun overgået af to spillere i forhold til flest spillede kampe. Foto: Nanna Navntoft Tennis - 4. jan. 2018 - kl. 09:17 Tal overrasker Wozniacki: 'Det er crazy'

- Det er nogle fuldstændigt vanvittige betingelser, vi og andre forældre til tennistalenter bliver budt, siger Tine Tauson. Foto: Jonas Olufson Sport og Spil Tæt på megatalentet: De næste to år vil definere det hele for Clara

21 kommentarer
Vis kommentarer