Opfordrer unge tennispiger: Stå frem, hvis trænerne misbruger jer

- Jeg tror, alle vil kunne fortælle, at der er eksempler på, at unge, uerfarne piger er blevet udnyttet, siger Judy Murray. Caroline Wozniacki kender ingen eksempler

Unge piger er meget udsatte, når de rejser ud i verden med mandligt selskab, mener Judy Murray. Foto: Shutterstock
Unge piger er meget udsatte, når de rejser ud i verden med mandligt selskab, mener Judy Murray. Foto: Shutterstock

LONDON (Ekstra Bladet): Judy Murray, tidligere Fed Cup-kaptajn og mor til Andy, har i lyset af #metoo-kampagnen i The Guardian opfordret kvindelige tennisspillere til at stå frem, hvis de ved noget om upassende forhold i sporten.

Hun nævner ikke mindst spiller-træner relationer, hvor hun med sikkerhed mener at vide, at der gennem årene har været mange problemer.

- Hvis du er en ung pige, der rejser rundt i verden, har du ofte ingen at tale med. Jeg har lagt mærke til, hvor lidt de unge går ud og spiser sammen. De har det med at tilbringe det meste af deres tid med deres træner eller hittingpartner, som typisk er lidt ældre end dem.

- Hvem taler disse unge piger med, når de har følelsesmæssige eller mentale problemer? Du kan ikke tale med en mand, som du reelt har ansat.

- Jeg tror, alle vil kunne fortælle, at der er eksempler på, at unge, uerfarne piger er blevet udnyttet, siger Judy Murray.

Artiklen fortsætter under billederne

Judy Murray har aldrig været bange for at udtrykke sin mening. Nu tager hun hul på endnu et tabu. Foto: All Over Press
Judy Murray har aldrig været bange for at udtrykke sin mening. Nu tager hun hul på endnu et tabu. Foto: All Over Press

Caroline Wozniacki peger på, at der er hjælp at hente. Foto: Jed Leicester / Ritzau Scanpix
Caroline Wozniacki peger på, at der er hjælp at hente. Foto: Jed Leicester / Ritzau Scanpix


Det gør Caroline Wozniacki og amerikanske Madison Keys tilsyneladende ikke.

- Vi har en masse hjælp på turen og folk, som du kan tale med og psykologer, du kan opsøge bag lukkede døre. Hvis nogen har en viden, ved de, at de har den mulighed, siger Caroline Wozniacki.

- Jeg kender ikke personligt til problemet, men hvis nogen er villige til at tale om det, kan det hjælpe andre. Men hovedsagen er, at der er hjælp at få.

Også Keys hilser opfordringen velkommen:

- Det vigtigste er, at der er opmærksomhed omkring den slags. At der bliver talt og lyttet. Jeg håber, at folk står frem, og at de får støtte til at gøre det.

Caroline Wozanicki spiller sin anden runde-kamp i Wimbledon onsdag omkring klokken 15.30.

Se også: Andy Murray melder afbud til Wimbledon

Se også: Caroline forlænger med slagfærdig fyr

Se også: Stjernen dropper gigant - nu scorer han vanvittigt milliardbeløb

Caroline Wozniacki var lettet over kun at skulle spille en time i første runde af Wimbledon. Foto: AP Tennis - 2. jul. 2018 - kl. 20:12 Caroline uddelte prygl: - Den skulle bare overstås

10 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere