Optræder i uvant rolle

Eugenie Bouchard måtte træde til som bold-pige for kollegaen Sloane Stephens, fordi normale bolddrenge er no-go grundet Covid-19

Eugenie Bouchard er god for en spøg på de sociale medier. Foto: Christopher Katsarov/Ritzau Scanpix
Eugenie Bouchard er god for en spøg på de sociale medier. Foto: Christopher Katsarov/Ritzau Scanpix

Se også: Harder banker mændene

Hun har stået i en Wimbledon-finale og rangeret som verdens nummer fem, men på det seneste er det mere stunts på sociale og traditionelle medier, Eugenie Bouchard er blevet kendt for.

Før har hun udlovet dates til fans og klædt sig ud som sig selv til halloween, nu gør hun sig som boldpige til nogle kollegers kamp.

'Hvordan klarede jeg mig?' spørger Bouchard grinende sin kollega Sloane Stephens, som hun serverede bolde for, på twitter.

Det skete under turneringen World Team Tennis, som foregår i disse dage.

Og grundet retningslinjerne i forbindelse med Covid-19 må kollegerne træde til som bolddrenge- og piger for at minimere antallet af personer, spillerne kommer i kontakt med.

'For en sikkerheds skyld er holdkammeraterne bolddrenge, og jeg elsker det!' skriver Bouchard også på Twitter.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Var på toppen af verden
World Team Tennis er en turnering, der spilles mellem ni hold bestående af fem-seks spillere hver. Kendetegnende for spillerne, der deltager, er, at ganske få af dem tilhører verdenseliten pt.

Venus Williams, Kim Clijsters og OL-guld-vinder Monica Puig har selvfølgelig meritterne i orden, men de ligger efterhånden nogle år tilbage. Der er ingen Simona Halep eller Serena Williams, ligesom ingen af Federers eller Nadals kaliber er med hos mændene.

Det er til gengæld Eugenie Bouchard, som siden sin storhedstid i 2014 efterhånden er drattet ned som nummer 332 i verden.

For de seks år siden var canadiske Bouchard ellers fremragende spillende, da hun nåede semi-finalen i både Australian og French Open og desuden finalen ved Wimbledon. Det førte til en rangering som nummer fem i verden, da ranglisten blev gjort op efter den sæson.

Siden har det dog haltet med de store resultater, og med tiden er Bouchard blevet mere berømt for sine påfund på de sociale medier.

Eugenie Bouchard havde et stort år 2014. Her nåede hun blandt andet Wimbledon-finalen, som dog blev tabt. Foto: Ritzau Scanpix
Eugenie Bouchard havde et stort år 2014. Her nåede hun blandt andet Wimbledon-finalen, som dog blev tabt. Foto: Ritzau Scanpix

Se også: Tennis-babe i chok: Fan byder 500.000 for date

Nikolaj Coster-Waldau er erklæret Leeds-fan. Det satte han en tyk streg under fredag aften. Foto: STEVE MARCUS/Ritzau Scanpix Championship - 18. jul. 2020 - kl. 19:58 Dansk stjerne i viralt hit: - Vi elsker dig

Se også: OL-deltager død - 20 år gammel

0 kommentarer
Vis kommentarer