Permanent mistanke: Han udviser abnormiteter

Der er mange grunde til at tro, at der er anabole steroider i tennissporten, siger dopingekspert, der peger på Rafael Nadal som skoleeksemplar

Rafael Nadal viser ifølge en tysk doping-ekspert tegn på, at han er dopet. Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix
Rafael Nadal viser ifølge en tysk doping-ekspert tegn på, at han er dopet. Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix

Med to dopingtilfælde i det nye år har tennissporten igen tiltrukket sig opmærksomhed af de forkerte grunde.

Men spørger man den tyske doping-ekspert Fritz Sörgel, der er ansat ved Institut for Biomedicinsk og Farmaceutisk Forskning i Nürnberg, så kommer det ikke som nogen overraskelse.

- Anabole steroider er klassikere i tennis. Så jeg er ikke overrasket. Jeg har fulgt begivenhederne i årtier og har dannet mig et billede.

- Tennis er i top fire, når det kommer til doping, siger Fritz Sörgel til den tyske sportskanal Sport1.

Han lister vintersportsgrenene langrend og skiskydning som nummer et, mens atletik og cykling kommer på anden- og tredjepladsen. Og så giver han ellers et eksempel på en tennisstjerne, der får alle hans alarmklokker til at ringe.

- Rafael Nadal har udvist nogle abnormiteter. Så jeg har en permanent mistanke til ham. Det er i forhold til restituering og fysisk fremtoning. Og så kommer han fra Spanien, der ikke just er kendt for at forfølge sine helte så meget.

- Det er også anabole steroider, der er mistanke om her, siger Sörgel om verdensetteren.

Han mener, at tennis er en oplagt sportsgren at dope sig i, da det fysiske pres på spillerne er stort.

Og der er trods stadige kontroller rigeligt med mulighed for at dope sig. Det kræver blot, at man samarbejder med en læge, der ved, hvad han gør. Eksempelvis at mikro-dosere forskellige stoffer, så de tilsammen giver en stor effekt.

At der ikke har været mange sager, ser han flere grunde til.

- Der er to grunde til, at ingen af de store spillere er testet positive for nyligt. På den ene side er de velplejede og rådgivet, så der ikke forekommer udsving.

- På den anden side beskytter forbundene sine stjerner. Hvis det aldrig kommer ud i offentligheden, kan du ikke tale om det - kun mistænke det, siger Fritz Sörgel.

Alle de store tennisstjerner er samlet i Australien til årets første Grand Slam, Australian Open, der startede mandag.

Se også: Verdens bedste knaldet for doping

Se også: Tennisspiller knaldet for doping

Tennis - 15. jan. 2020 - kl. 12:50 Dansker forlader røghelvede: Har aldrig oplevet noget lignende

Tennis - 14. jan. 2020 - kl. 14:03 Skovbrande truer Wozniacki: Spiller faldt om

13 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere