Piotr efter Wozniacki-sejr: Sidste gang hun starter sådan

-Jeg håber, at det er sidste gang, hun starter på den måde, for rammer du en god modstander, bliver det svært, sagde Piotr Wozniacki

London (Ekstra Bladet): Piotr Wozniackis humør afspejlede en god portion lettelse efter Caroline Wozniackis mildt sagt svingende præstation mod Saisai Zheng, der blev besejret med 7-5, 6-0. Cifre, der ret præcist fortæller om den gigantiske forskel på de to sæt.

-Langsom start, rigtig afslutning, indledte han sit møde med den danske presse, som selvsagt bad ham analysere den næsten katastrofale start på Centre Court.

-Jeg ved det ikke, for jeg har ikke talt med Caroline endnu. Men det var det samme i Eastbourne, hvor hun startede skidt i flere kampe. Om det var fordi, hun var nervøs for sin ryg, ved jeg ikke.

- Men jeg tror, at hun blev lidt overrasket over de høje bolde fra modstanderen. Hun var i alt fald lidt utilfreds, men ved 1-4 begyndte hun at samle sig og tænke lidt mere positivt.

Se også: Wozniacki videre i Wimbledon efter æg

Se også: Wozniacki svarer kreativ fyr: Har aldrig prøvet det før

- Hun laver alt for mange fejl i starten. Det er godt nok, at du vil være aggressiv, men du må også gøre det med omtanke. Hun ville bombardere men havde ikke timingen til at gøre det.

Under alle omstændigheder håber han ikke at skulle noget lignende igennem igen:

-Jeg håber, at det er sidste gang, hun starter på den måde, for rammer du en god modstander, så bliver det utroligt svært, hvis du har tabt første sæt.

I anden runde møder Caroline Wozniacki tjekken Denisa Allertova. Hun har ikke tidligere mødt den 22-årige modstander, som er verdens nummer 83.

Wozniackis halvdel er blevet nemmere efter nederlag til tredjeseedet:

29 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere