Piotr før hedeslag: Nu skal Caroline komme ud med fuld tank

- Jeg kender ingen, der kan lide at arbejde hårdt i 40 graders varme, bemærker Piotr Wozniacki før hedeslag mod hollænder

Caroline Wozniacki er normalt god til at håndtere varme, og det får hun brug for fredag. Foto: AP
Caroline Wozniacki er normalt god til at håndtere varme, og det får hun brug for fredag. Foto: AP

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Temperaturen kommer til at ligge tæt på de 40 grader, når Caroline Wozniacki fredag skal forsøge at spille sig videre til fjerde runde i Australian Open.

Dermed træder turneringens regler for ekstrem varme i kraft, og kampe på de ydre baner risikerer at blive aflyst, ligesom ti minutters pause bliver indført før et tredje sæt. På Melbourne Parks tre største baner kan der dog trækkes tag på og spilles videre.

- Varmen er hård for alle, også for Caroline. Jeg kender ingen, der kan lide at arbejde hårdt i 40 graders varme, bemærker Piotr Wozniacki efter en ultrakort træning torsdag formiddag.

- Det handler om, at Caroline skal slappe af i dag, fordi hun brugte så meget energi i går. Det handler om at komme ud med fuld tank og spille det tennis, hun har vist i mange måneder. Det er en ny dag og en ny chance, og jeg tror, Caroline forstår det.

Modparten i hedeslaget er hollandske Kiki Bertens, verdens nummer 32.

- Vi har tit spillet og trænet med hende. Vi kender hinanden. Hun vil spille mest med forhånden og satser på serven. Det er hun dygtig til, anerkender Piotr Wozniacki men påpeger, at udfaldet vil handle mest om Carolines niveau på dagen.

Kiki Bertens slog sig for første gang i tredje runde med sejren over Nicole Gibbs. Foto: AP
Kiki Bertens slog sig for første gang i tredje runde med sejren over Nicole Gibbs. Foto: AP

Bertens, som ellers ikke har haft den bedste sæsonstart, er for første gang i tredje runde i Melbourne. Før hun gik på banen til sin andenrundekamp, sad hun og så Wozniackis vanvidskamp mod Jana Fett på tv.

- Hun må være glad for at slippe igennem den, siger hun med et smil til Ekstra Bladet.

- Men Caroline er en stor spiller. Og at hun vinder den kamp viser, at hun også er en stor fighter. Hun får altid en ekstra bold tilbage.

Bertens har tabt begge opgør på WTA-turen mod danskeren, senest i Doha sidste år. Om nøglen til at få skovlen under den andenseedede, siger den hårdtslående hollænder:

- Jeg skal spille aggressivt men ikke for aggressivt. Det er altid nøglen for mig at finde den balance. Jeg skal også serve godt. Og så skal jeg ikke mindst nyde det.

Caroline Wozniacki i Australian Open

2019, seedet 3

3. runde: Maria Sharapova, Rusland, 6-4 4-6 6-3

2018, seedet 2

Vinder finale over Simona Halep 7-6, 3-6, 6-4

2017, seedet 17

3. runde: Johanna Konta, Storbritanien, 6-3 6-1

2016, seedet 16

1.runde: Yulia Putintseva, Kazakhstan, 1-6 7-6(3) 6-4

2015, seedet 8

2. runde: Victoria Azarenka, Hviderusland, 6-4 6-2

2014, seedet 10

3. runde: Garbiñe Muguruza, Spanien, 4-6 7-5 6-3

2013, seedet 10

4. runde: Svetlana Kuznetsova, Rusland, 6-2 2-6 7-5

2012, seedet 1

Kvartfinale: Kim Clijsters, Belgien, 6-3 7-6(4)

2011, seedet 1

Semifinale: Na Li, Kina, 3-6 7-5 6-3

2010, seedet 4

4. runde: Na Li, Kina, 6-4 6-3

2009, seedet 12

3. runde: Jelena Dokic, Australien, 3-6 6-1 6-2

2008, seedet 64

4. runde: Ana Ivanovic, Serbien, 6-1 7-6(2)

 

Piotr kogte indvendig men ville ikke vise det til Caroline under mirakelkampen. Ritzau Scanpix Tennis - 18. jan. 2018 - kl. 08:57 Piotr efter drama: Det der gør du aldrig igen, Caroline

Se også: Tennisstjerne undslap masseskyderi: Jeg er så taknemmelig

Se også: Caroline skrev historie: Her er fem andre store grand slam comebacks

13 kommentarer
Vis kommentarer