Piotr: Nu skal du forstå det, Caroline

- Det er lige meget, om hun vinder et sæt med 6-0, hvis hun bagefter mister koncentrationen, advarer Piotr Wozniacki før første kamp ved US Open

Hvad er det for en opgave, der venter Caroline Wozniacki mod kinesiske Yafan Wang? Troels Christensen analyserer. Producer: Lasse Brøndal

NEW YORK (Ekstra Bladet): Det handler om mere end ’en bold ad gangen’ for Caroline Wozniacki, når hun indleder US Open mod kinesiske Yafan Wang. Det handler nemlig især om ’den sidste bold’, som hendes far og træner formulerer det.

Han har nemlig set lidt for mange udfald mod slutningen af sin datters kampe i en sæson langt under middel.

- Caroline skal forstå, at hun bare skal vinde den sidste bold. Det er lige meget, om hun spiller godt og vinder et sæt med 6-0, hvis hun bagefter mister koncentrationen. Så er det Caroline, der spiller mod Caroline, som Piotr Wozniacki udtrykker det.

På baggrund af en god periode på træningsbanen, håber han, at lektien er lært, når tingene skal foldes ud i kamp ved sæsonens sidste grand slam. Ikke mindst mentalt.

- Hun er glad og har spillet fornuftigt i træningskampene. Hun er klar på den måde, hun kan blive det.

- Resultaterne taler for sig selv. Hun har fået svar på, hvorfor hun ikke har vundet sine kampe. Det handler om koncentration fra første til sidste bold.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er op til Caroline at erobre initiativet mod Wang, mener Piotr Wozniacki. Foto: Roger Parker
Det er op til Caroline at erobre initiativet mod Wang, mener Piotr Wozniacki. Foto: Roger Parker
 

- Vi har arbejdet på nogle ting, som hun skal bruge omkring sin serv og sine løb til bolden. Banerne er ikke så hurtige her, men det må hun ikke blive sur over. Hun skal finde en balance ude på banen, siger han og vender sig mod tirsdagens modstander.

- Caroline må ikke bare spille bolden tilbage, for kineserne kan godt komme frem på banen og spille meget mekanisk. Caroline skal selv tage initiativet.

25-årige Wang har fået sit gennembrud i år, hvor hun vandt turneringen i Acapulco og nåede fjerde runde i Miami efter sejre over flere topspillere undervejs.

På det seneste har verdens nummer 50 dog haft lidt svært ved at leve op til sin flotte forsommer, og i grand slam sammenhæng har hun endnu et gennembrud til gode.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Yafan Wang har fået sit gennembrud i år med sejre over flere topspillere. Foto: Aaron Doster-USA TODAY Sports/ Ritzau Scanpix
Yafan Wang har fået sit gennembrud i år med sejre over flere topspillere. Foto: Aaron Doster-USA TODAY Sports/ Ritzau Scanpix

Caroline Wozniacki fornemmer da også, at hun skal gå ind til kampen og erobre førersædet fra første bold.

- Jeg skal ind og prøve at få en god start. Det er en første runde i en grand slam, og jeg skal bare ind og vinde, siger hun.  

- Det er en ny turnering og en grand slam. Alt er anderledes, og det er en ny start. Jeg har gjort alt for at gøre mig klar til den.

- Jeg vil da også prøve at bruge min rutine til min fordel. Jeg kender de store baner og har nok lidt mere ro på derinde. Jeg kender den bane. Nu skal jeg bare der ind og spille det spil, jeg har trænet på.

Kampen, der er dagens tredje på Grandstand, starter formentlig midt på aftenen, dansk tid.

Caroline Wozniacki i US Open

2018, rangeret 2: 2. runde (Lesia Tsurenko, Ukraine)

2017, rangeret  5: 2. runde (Ekaterina Makarova, Rusland)

2016, rangeret 74: Semifinale (Angelique Kerber, Tyskland)

2015, rangeret 4: 2. Runde (Petra Cetkovska, Tjekkiet)

2014, rangeret 10: Finale (Serena Williams, USA)                  

2013, rangeret 6: 3. Runde (Camila Giorgi, Italien)                

2012, rangeret 8: 1. Runde (Irina-Camelia Begu, Rumænien)

2011, rangeret 1: Semifinale (Serena Williams, USA)

2010, rangeret 1: Semifinale (Vera Zvonareva, Rusland)      

2009, rangeret 9: Finale (Kim Clijsters, Belgien)

2008, rangeret 21: 4. runde, Jelena Jankovic (Serbien)         

Se også: Caroline overrasker: Min sygdom motiverer mig

Se også: Overrasket over Sharapovas valg: - Interessant

Caroline Wozniacki ser flere forklaringer på, at hun har tabt så mange tresættere det seneste år. Foto: Roger Parker Tennis - 26. aug. 2019 - kl. 19:39 Trods skidt statistik: Jeg kan stadig vinde tresætterne

Se også: Før Carolines jubilæum: - Der er styr på tingene

59 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere