Piotr om fremtiden: Her skal Carolines fokus ligge

Piotr Wozniacki gider ikke tale om spillestil, for det handler om noget helt andet, når Caroline skal tage næste skridt i sin udvikling, siger han

Den mentale del er den vigtigste i Carolines udvikling, mener hendes far og træner. Foto: AP
Den mentale del er den vigtigste i Carolines udvikling, mener hendes far og træner. Foto: AP

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Sidste år roste alle tenniseksperter Caroline Wozniacki for en ny, mere offensiv og målrettet attitude på banen. Et stilskifte, som blandt andet kastede en semifinale i US Open og to turneringssejre af sig.

Men al den snak om spillestil gider Piotr Wozniacki ikke deltage i. For ham handler Carolines fortsatte udvikling om noget helt andet end bare slag til bolden, understreger han, da Ekstra Bladet spørger, hvad de to konkret har arbejdet på før sæsonen i Miami.

- Vi bygger helt konkret spillet op til at møde helt konkrete spillere. Vi skal ikke ud i den snak om spillestil. Det er lige meget, om du er Formel 1-kører, hvis du ikke kan køre efter forholdene, siger han.

- Vi skal kunne spille imod den enkelte modstander, Caroline står overfor. Mod Radwanska skal du være tålmodig, for hun venter kun på fejl. Mod typer som Pliskova, der satser hele tiden, skal du selv være aggressiv. Det handler om at have så mange muligheder i dit eget spil som muligt.

- Så i Miami handlede det mest om tennis. Vi lavede øvelser ud fra spillesituationer. Vi kender næsten alle spillere på turen, så vi ville prøve at simulere situationer fra kampe mod bestemte modstandere. Vi prøvede at lave ting, som modstanderne, der jo kender Caroline rigtig godt, ikke venter fra hende.

- Men det vigtigste, vi arbejder med, er stemningen på banen. At hun skal være glad, når hun spiller. At hun har sin vilje og motivation. Det hele skal være med et positivt udgangspunkt.

- Caroline kan allerede spille god tennis, så det handler om at have lysten og kunne koncentrere sig under kampene, siger han.

Som så mange af Carolines fans mødte også Piotr Wozniacki frem til sæsonstarten med en række spørgsmål, der skulle besvares.

- Jeg har fået alle de svar, jeg ville have. Det vigtigste er nu, at Caroline kommer med sine ønsker om, hvad hun gerne vil arbejde med, siger han og fortæller, at hans og datterens samarbejde i stadig højere grad hviler på dialog.

Et af de mere grelle svar gav Caroline, da hun i Auckland helt uforståeligt smed en stor føring væk mod tyske Julia Görges.

- Hun tabte efter at have ført 6-1, 3-0, og det er vigtigt, at hun ikke igen taber en kamp på den måde. Det handler om at arbejde med det mentale aspekt, og jeg tror ikke, hun vil tabe en kamp på den måde igen.

Se også: Tennisstjerner giver Trump fingeren

Se også: Uventet 'dansk' grand slam-succes: Det føles godt

Se også: Wozniacki-humor giver knubs: 'Fatter ikke de hoppede på kænguru-løgnen'

3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere